Årsrapport 2025

Dansk Hoftealloplastik Register, Dansk Knæalloplastik Register & Dansk Skulderalloplastik Register

Fælles konklusion og anbefaling

Denne rapport markerer den første samlede årsrapport fra de tre danske ortopædkirurgiske alloplastikregistre: Dansk Hoftealloplastik Register (DHR), Dansk Knæalloplastik Register (DKR) og Dansk Skulderalloplastik Register (DSR).

Forum for Danske Alloplastikdatabaser (FoDA) har siden etableringen primo 2025 arbejdet målrettet med at styrke organiseringen af databasearbejdet i de tre alloplastikdatabaser og med at øge fokus på tværgående kvalitetsforbedringer.

Dette arbejde har muliggjort, at alle tre databaser nu præsenterer opdaterede indikatorsæt med særlig vægt på synergier på tværs af områderne. Indikatorerne skal i denne første onlinepræsentation betragtes som testindikatorer, da der er nye skærpede udviklingsmål, og flere indikatorområder er nye i de respektive databaser.

FoDA og de respektive styregrupper arbejder videre med at styrke den nationale kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet på alloplastikområdet. Målet er, at erfaringer i kvalitetsforbedringer i højere grad omsættes til fælles praksis på tværs af landet. Dette arbejde skal understøtte fortsatte forbedringer i behandlingskvalitet, patientsikkerhed og patientoplevet kvalitet samt bidrage til en mere ensartet og effektiv anvendelse af sundhedsvæsenets ressourcer til gavn for både patienter og sundhedsvæsenet som helhed.

Vigtigste fund

Kvaliteten af alloplastikbehandlingen i Danmark er samlet set høj, og resultaterne viser, at patienterne generelt modtager sikker og effektiv behandling på tværs af hofte-, knæ- og skulderområdet.

Inden for hvert af registrene ses der dog på flere områder betydelig variation. Forskelle i genindlæggelser, revisionsrater og komplikationer (fx infektioner, luksation, brissement) mellem afdelinger og regioner peger på behovet for stærkere læringskultur og systematisk audit. Samtidig viser flere afdelinger – både offentlige og private – at høj kvalitet er mulig, og disse bør bruges aktivt som læringscentre i den nationale kvalitetsudvikling.

Fælles anbefalinger fra de tre alloplastikdatabaser omfatter regelmæssig audit og journalgennemgang, fokus på kirurgisk teknik, patientselektion og implantatvalg, samt øget regional sparring og videndeling. Derudover er der fortsat behov for at etablere en national PRO-løsning, så patienternes perspektiv kan indgå i kvalitetsarbejdet.

Der ses fortsat et højt antal operationer, som dog ser ud til at stabilisere sig på et niveau højere end tidligere. Som en ny indikator ses på anvendelsen af sammedagskirurgi, som er stigende, hvilket afspejler udviklingen mod mere effektive og standardiserede patientforløb. Der er dog fortsat potentiale for yderligere at ensrette og forbedre patientforløb og samtidig sikre, at ressourcerne i sundhedsvæsenet anvendes bedst muligt.

Dansk Hoftealloplastik Register

Konklusioner og anbefalinger

Indikatorer: Der er sket nogle få ændringer af indikatorsættet i denne årsraport. Komplethedsgraden af indberetninger af hhv. primære THA’er (tidligere Indikator 1a) og revisioner (tidligere Indikator 1b) er blevet flyttet fra indikatorsættet til afsnittet datagrundlag. Det skal pointeres, at indberetningen af ALLE operationer - primære såvel som revisioner - fortsat er af absolut største vigtighed, da dette er fundamentet for indholdet i denne årsrapport.

Der er i stedet kommet en ny Indikator 1: “Andel af patienter med primær THA operation og grundlidelse primær artrose, der udskrives samme dag som operation”. Læs mere under indikatoren, hvorfor styregruppen mener, at denne indikator er vigtig. Der er endnu ikke fastsat et udviklingsmål for denne indikator. Forskning har været en nødvendighed for udvikling af denne og andre indikatorer og supplerende indhold i denne rapport. Dette er et fint bevis på, at kvalitetsudvikling og forskning går hånd i hånd.

Udviklingsmål: I nærværende årsrapport er standarden for en kvalitetsindikator erstattet af et udviklingsmål i tråd med andre databaser i Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Et udviklingsmål adskiller sig fra en traditionel standard ved at være mere ambitiøst og fremadrettet. Hvor en standard typisk angiver et minimumsniveau for acceptabel kvalitet, har udviklingsmålet til formål at understøtte en kontinuerlig forbedring af behandlingskvaliteten og stimulere faglig udvikling på tværs af afdelingerne.

Udviklingsmålene fungerer dermed som et dynamisk redskab i kvalitetsarbejdet, hvor fokus ikke alene er på målopfyldelse, men også på progression og læring. Da udviklingsmålene er fastsat på et højere ambitionsniveau, må det forventes, at flere afdelinger i en periode ikke opfylder målene fuldt ud. Dette skal ikke nødvendigvis tolkes som utilstrækkelig kvalitet, men som et udtryk for, at der arbejdes målrettet mod yderligere forbedringer og ensartet høj kvalitet i behandlingen.

Anvendelsen af udviklingsmål understøtter samtidig en mere fleksibel og løbende tilpasning af kvalitetsindikatorerne. Målene kan justeres i takt med ny viden, ændrede kliniske anbefalinger og den generelle udvikling i behandlingspraksis. På den måde bidrager udviklingsmålene til at sikre, at kvalitetsarbejdet forbliver relevant, aktuelt og udviklingsorienteret.

De aktuelle udviklingsmål er fastsat af styregruppen for DHR med henblik på at understøtte en systematisk og vedvarende forbedring af kvaliteten for hoftealloplastikpatienterne.

Fokusområde: Styregruppen har besluttet, at luksationer er fokusområde for det næste år. Det betyder, at vi sætter fokus på at forberede behandlingskvaliteten. Vi ønsker at hyppighed og variation mindskes både indenfor artrose- og frakturpatienter, herunder ift. protesevalg.

Konklusion:

  • Indberetningskvaliteten er ikke tilfredsstillende på 2 af 23 offentlige afdelinger og 7 af 18 privathospitaler indenfor primæralloplastik
  • Indberetningskvaliteten er ikke tilfredsstillende på knap halvdelen af alle offentlige afdelinger og privathospitaler (11 af 23 offentlige afdelinger og 4 af 9 privathospitaler) indenfor revisionsalloplastik
  • Andelen af patienter med primær THA og grundlidelse primær artrose, der udskrives samme dag som operation, har været stigende på landsplan over de seneste år til 29% i 2025.
  • På mange både offentlige og private afdelinger er udviklingsmålet for genindlæggelse indenfor 30 dage ikke opfyldt, både for patienter som opereres pga. artrose og med særlig stor variation ift. frakturdiagnoser.
  • På flere både offentlige og private afdelinger er udviklingsmålet for følgende indikatorer ikke opfyldt, både for patienter som opereres pga. artrose og med særlig stor variation ift. Frakturdiagnoser: Reoperation indenfor 2 år og revision indenfor 5 år

Generelt set findes at

  • Komplikationshyppigheden er overordnet sammenlignelig på offentlige og private afdelinger
  • Indikatorer vedrørende luksation og infektion viser variation mellem regioner og på både offentlige afdelinger og privathospitaler.

En forudsætning for at sammenligne afdelingerne er at tage hensyn til case-mix:

  • Køn (kvinde/mand)
  • Alder
  • Diagnose (andel med artrose)
  • Én hofte afficeret
  • Andel med komorbiditet

Det betyder f.eks., at man ikke direkte kan sammenligne en universitetsafdeling med andre afdelinger eller andre afdelinger imellem.

Anbefalinger DHR 2025

Alle anbefalinger bør diskuteres såvel lokalt som i regionale grupper. Kvalitetsarbejde skal prioriteres og der skal være en lokal organisation, der understøtter kvalitetsarbejdet i de daglige rutiner samt gennemførelse af audit på de patienter, hvor et udviklingsmål ikke er opfyldt. Det påhviler de ansvarlige at sikre gennemførelse af de nødvendige handlinger.

Det anbefales for alle afdelinger på offentlige og private hospitaler, at

  • Afdelingsledelsen og kvalitetsansvarlige løbende sikrer en velfungerende organisation* vedrørende
  • kvalitetsudvikling i relation til indikatorerne
  • Daglig indberetning af både primær- og revisionsalloplastik
  • Oplæring af ansatte læger i omhyggelig registrering og indrapportering
  • Kompletheden af indrapportering og optimal datakvalitet med særlig fokus på korrekt indberetning af revisionsalloplastik
  • Efterregistrering iht. mangellister, som findes i de regionale ledelsesinformationssystemer og tilsvarende for privathospitaler
  • Der laves intern audit** på alle indikatorer helst kvartalsvist og mindst én gang årligt
  • Der handles på kvalitetsbrist
  • Man nøje gennemlæser denne rapport samt egne resultater med henblik på at diskutere, om behandlingspraksis kan forbedres og læring af afdelinger med godt kvalitetsniveau
  • Man løbende vurderer valg af komponenter, protesekoncepter og behandlingsalgoritme

Det anbefales, at regionerne

  • I forbindelse med udbud udarbejder kravsspecifikationer, der sikrer valg af veldokumenterede produkter før ibrugtagning i daglig klinik
  • Understøtter, at det lægefaglige miljø mødes regionalt mindst en gang per år mhp. at diskutere regionale behandlingsresultater
  • Understøtter tværfaglige drøftelser af kvalitetsudfordringer for hoftealloplastikpatienter

* Velfungerende organisation

Den velfungerende organisation består af en ansvarlig overlæge og en tilknyttet person, der har kompetencer til at ændre på kodninger samt til udtræk fra ledelsesinformationssystemer. Man skal organisere sig, så der er et entydigt ansvar ift. indrapportering, journalgennemgang, audit og håndtering af kvalitetsbrist.

**Journalgennemgang/intern audit

Relevant personale på afdelingerne mødes og gennemgår alle indikatorerne med fokus på forbedringer indenfor alle indikatorerne.

Journalerne gennemgås mhp. at vurdere kvaliteten i behandlingen og afdække årsager til

  • Manglende indrapportering
  • Genindlæggelse, reoperation, proteseoverlevelse, luksation og infektion. Man vurderer patientselektion, protesekoncept, tekniske forhold herunder placering af protesekomponenter, komplikationstype (luksationer, infektioner, fraktur, tidlig løsning, DVT, død og andet), kirurg og operationsteam.

Audit skal afsløre mønstre for hændelser, hvor der handles på relevante fund.

Det er vigtigt, at auditten planlægges i god tid, og at alle involverede er godt forberedt. Der kan være behov for flere møder.

Oversigt over alle indikatorer

Vedrørende anvendelse af # i årsrapportens tabeller:

For at følge de almindelige regler knyttet til offentliggørelse af personhenførbare helbredsoplysninger er det besluttet ikke at offentliggøre resultater med 1 eller 2 patientforløb. Resultater med 1 eller 2 patientforløb i tæller eller nævner er derfor erstattet med # i årsrapportens tabeller

Indikatorresultater

Sammedagskirurgi

Indikatoren måler andel af patienter der opereres med primær THA og grundlidelse primær artrose som udskrives samme dag som operationen er udført.

Figur 3.1 viser den regionale variation af andelen af patienter der udskrives samme dag som operation. Der ses generelt en stigning i alle regioner, og på landsplan blev 28,6 % af patienterne i 2025 udskrevet samme dag. Der er stor både regional variation (fra 17,6 % i Region Sjælland til 34 % i Region Midtjylland) og variation mellem afdelinger (0-100 %). Se Tabel 3.2.

Diskussion og implikationer

Denne indikator er ny i DHR og belyser andelen af patienter, der udskrives samme dag efter primær THA. Indikatoren kan rette opmærksomheden mod strukturelle forhold i organiseringen af patientforløb, herunder implementering af sammedagskirurgi og fast-track principper.

Andelen af patienter, der udskrives samme dag efter primær THA på indikationen primær artrose, udgør i 2025 28,6 % på landsplan og afspejler en øget implementering af sammedagskirurgi i Danmark.

En høj andel af sammedagsudskrivelser forudsætter, at patienterne gennemgår et sikkert og velkoordineret forløb med relevant patientselektion, klare kriterier og velfungerende tværfaglig organisering. Samtidig skal udviklingen ses i lyset af en demografisk udvikling med en stigende andel ældre og et øget behov for hoftealloplastikker, hvilket afspejles i en fortsat stigning i antallet af operationer. Dette sker i et sundhedsvæsen med vedvarende kapacitetspres og begrænset sengekapacitet, hvor sammedagskirurgi kan bidrage til en mere effektiv udnyttelse af ressourcer, og kan være med til at frigive ressourcer til patienter med størst behov.

Den betydelige variation mellem regioner og afdelinger må antages primært at afspejle forskelle i organisering, implementeringsgrad og klinisk praksis, herunder kultur, erfaring og uddannelse af personale. Dette peger på et fortsat potentiale for implementering og harmonisering af sammedagskirurgiske forløb.

Det anbefales:

  • At afdelingerne vurderer egne arbejdsgange, patientselektion, udskrivelseskriterier, organisatoriske forhold og tværsektorielt samarbejde med henblik på implementering eller optimering af sammedagskirurgiske forløb.
  • At afdelinger med lav andel af sammedagsudskrivelser overvejer at lade sig inspirere af regioner og afdelinger med høj andel.

Vurdering af indikator 1: Indikatoren vurderes at være et relevant redskab til at belyse udviklingen i anvendelsen af
sammedagskirurgi og til lokal kvalitetsopfølgning. Der er ikke sat et udviklingsmål, da det rette niveau for andelen der skal udskrives samme dag kendes.

Sammenligning mellem afdelinger bør ske med forsigtighed, da forskelle i organisering og patientgrundlag kan påvirke resultaterne.

Indikator 1: Andel af patienter med primær THA operation og grundlidelse primær artrose, der udskrives samme dag som operation

Genindlæggelse

Baggrund: Indikatorerne måler andel af patienter som genindlægges senest 30 dage efter udskrivningsdato (alle, artrosepatienter, frakturpatienter).

Enhver genindlæggelse har betydning for patienten, og kan afspejle kvalitetsudfordringer i hele behandlingskæden.

Resultater

Andelen af alle patienter med primær THA, som genindlægges inden for 30 dage uanset årsag, er generelt faldende, og var på landsplan 6,3 % i 2025 (Tabel 4.2). Figur 4.1 viser regional variation, over tid, og det ses, at Region Sjælland og Region Hovedstaden generelt har en højere genindlæggelsesrate.

Ses separat på patienter med primær artrose Figur 5.1 og frakturpatienter Figur 6.1 ses, at genindlæggelser er oftere forekommende for frakturpatienter. Der er dog færre frakturpatienter. På afdelingsniveau, er der også en del variation for begge patientgrupper, Tabel 5.2 Tabel 6.2.

Udviklingsmålet er skærpet, og der ses derfor flere outliers i funnelplots (Figur 4.3 Figur 5.3)

Diskussion og implikationer

Denne indikator kan rette lyset mod strukturelle problemer i behandlingen. Faktorer, der kan være medvirkende årsager til genindlæggelser, kan være strukturelle (som andel/selektion til fasttrack/sammedagskirurgi eller strukturelle forhold i kommunerne) eller af social karakter. Afdelinger med stort antal operationer ser ud til at klare sig bedre i denne indikator. Når højt specialiserede afdelinger med relativt lille produktion ikke kan opfylde udviklingsmålet, skyldes det formentlig, at disse afdelinger har centraliseret funktion og opererer en væsentlig højere andel af patienter med risikofaktorer for komplikationer end andre afdelinger med stort operationsvolumen af ukomplicerede patienter.

Mange (almindelige) afdelinger og privathospitaler ligger år efter år og fluktuerer nogle få procent fra år til år, men altid over behandlingsmålet.

Enkelte afdelinger og privathospitaler opererer meget få frakturpatienter, og har meget høje genindlæggelsesrater – år efter år.

Det anbefales at:

  • De enkelte afdelinger/ privathospitaler følger udviklingen i frekvensen af genindlæggelser.
  • Hver afdeling/ privathospital nøje gennemlæser denne rapport samt egne resultater (trækkes ud regionalt) med henblik på at diskutere problemer, der kan forbedre behandlingspraksis mhp. at forebygge genindlæggelser. Dette gælder både kirurgiske og medicinske årsager til genindlæggelse, og om nødvendigt bør der være fokus på tværfaglige indsatser.
  • Alle afdelinger/ privathospitaler, løbende gennemgår journaler på de patienter, der er genindlagt.
  • Afdelinger/ privathospitaler der ikke synes at kunne forbedre deres kvalitet på artrosepatienter, tager kontakt til en afdeling som kan, og beder om hjælp til gennemgang af alle procedurer i behandlingsforløbet.
  • Afdelinger/ privathospitaler som ikke kan forbedre deres kvalitet i behandlingen af frakturpatienter, indstiller denne aktivitet, og overfører patienterne til en anden afdeling

Vurdering af indikator 2:

Med ovennævnte forbehold in mente skønnes indikatoren fortsat at være et godt redskab for den enkelte afdeling til løbende kvalitetskontrol af afdelingens egne resultater.

Indikator 2a: Andel af alle primær THA operationer hvor patienten genindlægges, uanset årsag, indenfor 30 dage efter operation
Indikator 2b: Andel primær THA operationer, grundlidelse artrose, hvor patienten genindlægges, uanset årsag, indenfor 30 dage efter operation
Indikator 2c: Andel primær THA operationer, grundlidelse fraktur, hvor patienten genindlægges, uanset årsag, indenfor 30 dage efter operation

Reoperation 2 år

Baggrund: Formålet med denne indikator er at give information om tidlige problemer med aktuelle protesekoncepter og nye operationsteknikker. Den er derfor en af de vigtigste indikatorer i DHR årsrapporten. Der er tale om alle typer reoperation, fra lukket reposition over "Debridgement, Antibiotics and Implant Retention (DAIR)" til den totale revision.

Resultater

Andelen, der bliver reopereret inden for to år efter primær THA, er på landsplan let faldende Figur 7.1, og er på landsplan 5,2 % for patienter opereret i 2023. Der ses regional variation fra 3.9% i Region Midtjylland til 7,5 % i Region Hovedstaden (Tabel 7.2). På afdelingsniveau ses også en del variation, og i funnelplot ses et par outliers (Figur 7.3).

Ses separat på patienter med primær artrose Figur 8.1 og frakturpatienter Figur 9.1 ses, at reoperationer er oftere forekommende for frakturpatienter. For patienter med primær artrose blev 4,9 % af patienter opereret i 2023 reopereret (Tabel 8.2) – for frakturpatienter er andelen 9,3 % (Tabel 9.2).

Diskussion og implikationer
Indikator 3 forventes at kunne finde problemer med nye protesetyper, operationsteknikker og andre ændringer i den lokale håndtering af patientforløb. I denne indikator indgår også lukkede repositioner samt DAIR og tidlige revisioner.

Det anbefales:

  • At de enkelte afdelinger foretager journalgennemgang mhp at undersøge forhold, der kan forklare reoperation indenfor 2 år.

Vurdering af indikator 3

Indikator 3 er meget vigtig i det fortsatte kvalitetsforbedrende arbejde, der foregår lokalt i alle afdelinger og regioner.

Indikator 3a: Andel af primær THA som reopereres i samme hofte inden for 2 år efter operationsdato
Indikator 3b: Andel af primær THA, grundlidelse artrose, som reopereres i samme hofte inden for 2 år efter operationsdato
Indikator 3c: Andel af primær THA, grundlidelse fraktur, som reopereres i samme hofte inden for 2 år efter operationsdato

Revision 5 år

Baggrund: Formålet med indikatoren er at identificere mulige kvalitetsmæssige problemer i forhold til implantatoverlevelse samt at identificere årsager til tidlige revisioner igennem audit.

Resultater

Andelen, der bliver revideret inden for fem år efter primær THA, varierer over tid, men er på landsplan let faldende (Figur 10.1) de senere år. På landsplan blev 4,3 % af patienter opereret i 2020 revideret inden for fem år. Der ses regional variation fra 2,8 % i Region Midtjylland til 5,7 % i Region Sjælland (Tabel 10.2). På afdelingsniveau ses også en del variation, og i funnelplot ses en enkelt outliers (Figur 10.3).

Når man ser på privathospitalerne, skal der tages højde for skiftende organisering i forbindelse med indberetning (SOR-koder).

Ses separat på patienter med primær artrose (Figur 11.1 og (Tabel 11.2) ses samme billede.

Diskussion og implikationer

Indikatoren kan bruges til at identificere tidlige problemer med implantater.

Det anbefales:

  • at de enkelte afdelinger foretager journalgennemgang mhp at undersøge forhold, der kan forklare revision indenfor 5 år.

Vurdering af indikator 4:

Indikator 4 er meget værdifuld, når afdelingerne løbende vurderer deres valg af komponenter, protesekoncepter og behandlingsalgoritme mhp. at øge proteseoverlevelsen. Afdelinger som vedvarende ligger over udviklingsmålet, eller som fluktuerer omkring grænsen må grundigt genoverveje deres strategi.

Indikator 4a: Andel af primær THA som revideres i samme hofte inden for 5 år efter operationsdato
Indikator 4b: Andel af primær THA, grundlidelse artrose, som revideres i samme hofte inden for 5 år efter operationsdato

Luksation

Baggrund: Luksation er en alvorlig komplikation, idet den medfører stort ubehag for patienten, dårligt funktionsniveau og nedsat livskvalitet

Resultater

Andelen af artrosepatienter, der lukserer inden for et år efter primær THA, er ganske lidt faldende og er på landsplan 2,3 %. Andelen varierer mellem 1,4 % i Region Midtjylland til 3,7 % i Region Nordjylland (Tabel 12.2). Figur 12.1 viser fald i andelen der lukserer for Region Nordjylland og privathospitalerne, samt for Region Syddanmark. På afdelingsniveau er der variation mellem 0 % på flere afdelinger til 14,3 % på Rigshospitalet.

Andelen af patienter med femurfraktur der lukserer inden for et år efter primær THA, er på landsplan 6 %. Andelen varierer mellem 1,2 % i Region Sjælland til 9,8 % i Region Hovedstaden (Tabel 13.2). Region Hovedstaden har for denne patientgruppe ligget stabilt højere end de øvrige regioner gennem de sidste år (Figur 13.1). Da der er få patienter og få luksationer i denne patientkategori er den statistiske usikkerhed stor særligt på afdelingsniveau.

Diskussion og implikationer:

Luksation er en alvorlig komplikation, der både medfører stort ubehag for patienten på kort sigt, men også øger risikoen for dårligere hoftefunktion og nedsat livskvalitet på den lange bane. Indikatoren er valideret i flere tidligere studier og algoritmen identificerer >94% af alle luksationer. Landsresultatet er på 2,3 % og lavere end de to foregående år, hvorfor det nye udviklingsmål på 2,5% dermed er opfyldt på landsplan.

Der er fortsat variation både mellem regionerne og mellem afdelinger – og enkelte ligger noget højere end gennemsnittet. På regionsniveau er den indbyrdes placering mellem de 5 regioner stort set uændret gennem de seneste 5 år. Der er god grund til at se sin algoritme igennem for implantatvalg til særlige patientgrupper med øget luksationsrisiko.

Det anbefales, at

  • de enkelte afdelinger foretager journalgennemgang (audit) mhp. at afdække systematiske forhold der kan forklare luksation - herunder patientrisiko og protesevalg.

Vurdering af indikator 5

En vigtig indikator for en alvorlig komplikation. Det et vigtigt at afdække systematiske forhold, som kan forklare fundene i den enkelte afdeling.

Indikator 5a: Andel af primær THA operationer med grundlidelse primær artrose der lukserer indenfor et år
Indikator 5b: Andel af primær THA operationer med grundlidelse fraktur der lukserer indenfor et år

Infektion

Baggrund: Protesenære infektioner er en alvorlig komplikation, idet den medfører øget morbiditet og mortalitet og er en stor belastning for patienten og sundhedsvæsenet

Resultater

På landsplan findes der ved reoperationer en protesenær infektion blandt 1,1 % af artrosepatienterne inden for 1 år efter primær operation (Tabel 14.2). Den regionale variation går i 2024 fra 0,6 % i Region Midtjylland til 1,6 % i Region Syddanmark. Figur 14.1 viser den regionale variation over tid. Variationen er formentlig udtryk for tilfældig variation. På afdelingsniveau er der ligeledes variation, hvor mange afdelinger ingen infektioner har, nogle har 1 eller 2, og enkelte afdelinger har op til 17 infektioner i 2024. Estimaterne er påvirket af stor statistisk usikkerhed pga. få cases på afdelingsniveau.

Diskussion og implikationer

PJI er en alvorlig komplikation, idet den medfører øget morbiditet og mortalitet og er en stor belastning for patienten og sundhedsvæsenet. En forudsætning for indikatorens troværdighed er, at der tages kamme-biopsier ved reoperation af en primær THA uanset årsagen til reoperationen. Landsresultatet på 1,1%, stemmer fint overens med tidligere undersøgelser i Danmark. Der er derfor ingen grund til at tro, at data ikke er valide.

Som anført ovenfor er der stor variation i hyppigheden af PJI. Nogle afdelinger ligger på 0% og andre ligger højt på op til 3,5%. Et enkelt privat hospital når op på 5%. Der er mange årsager til infektion, der knytter sig til patienten, operationsteamet, samt perioperative forhold.

Det anbefales, at

  • de enkelte afdelinger foretager journalgennemgang (audit) mhp. at verificere om diagnosen er korrekt, samt at afdække systematiske forhold som kan forklare indrapportering som infektion og/eller fund af bakterier i biopsier iht. definitionen som anført ovenfor

Vurdering af indikator 6:

En meget vigtig indikator for en relativ sjælden komplikation. Det er vigtigt at finde systematiske forhold, som kan forklare en trend i PJI for hver afdeling.

Indikator 6: Andel af primær THA operationer med grundlidelse primær artrose der reopereres med fund af protesenær infektion indenfor et år

Styregruppens medlemmer

Styregruppeformand

Claus Varnum, professor, ledende overlæge, ph.d., Vejle Sygehus, Region Syddanmark

Regionale repræsentanter

Lars Lykke Hermansen, Speciallæge, ph.d., Klinisk Lektor, Syddansk Universitetshospital, Esbjerg, Region Syddanmark

Manuel Bieder, Ledende overlæge, Midt- og Vestsjællands Hospital, Region Sjælland

Martin Lamm, Overlæge, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Mogens Laursen, Overlæge ph.d., Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland

Peter Horstmann, Speciallæge, ph.d., Herlev og Gentofte Hospital, Region Hovedstaden

Andre repræsentanter

Charlotte Mose, Sygeplejefaglig direktør, ledelsesrepræsentant, Syddansk Universitetshospital

Inger Mechlenburg, Professor fysioterapeut, ph.d., dr.med., repræsentant for Danske Fysioterapeuter, Aarhus Universitetshospital

Jan Mindegaard, patientrepræsentant, Gigtforeningen

Kjeld Søballe, Speciallæge, repræsentant for privathospitalerne, Sundhed Danmark, Privathospitalet Mølholm.

Morten Bøgehøj, Overlæge ph.d., repræsentant for Dansk Selskab for Hofte- og Knæalloplastikkirurgi, Odense Universitetshospital

Nanna Kæstel Petersen, patientrepræsentant, Gigtforeningen

Trine Ahlmann Pedersen, sygeplejerske, ph.d., post.doc, repræsentant for Dansk Sygeplejeråd, Odense Universitetshospital

SundK

Faiza Ali, Datamanager, Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut

Pernille Iversen, Cand.scient.san.publ, Epidemiolog, Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut

Troels Mark Christensen, Kvalitetskonsulent, ph.d., Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut, dataansvarlige myndighed i Region Midtjylland

Regionale kommentarer

Region Hovedstaden: Region Hovedstaden har meldt tilbage, at der ingen kommentarer er til årsrapporten.

Region Sjælland: Region Sjælland har meldt tilbage, at der ingen kommentarer er til årsrapporten.

Region Syddanmark: Region Syddanmark har meldt tilbage, at der ingen kommentarer er til årsrapporten.

Region Midtjylland: Region Midtjylland har meldt tilbage, at der ingen kommentarer er til årsrapporten.

Region Nordjylland: Region Nordjylland har meldt tilbage, at der ingen kommentarer er til årsrapporten.

Om denne rapport

Dansk Hoftealloplastik Register

© Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut 2026

RKKP og Behandlingsrådet er fusioneret per 1.1.2025 i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK)

Udarbejdet af:

Rapportens analyser er udarbejdet af Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut (SundK). Rapporten er auditeret og kommenteret af styregruppen.

Formand for databasen:

Claus Varnum professor, ledende overlæge, ph.d., Vejle Sygehus, Region Syddanmark

Email: Claus.Varnum@rsyd.dk

SundK kontaktperson:

Kvalitetskonsulent Troels Mark Christensen, Tlf.: +45 51230181 og e-mail: trochr@sundk.dk.

Udgiver:

Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut

Hedeager 3

8200 Aarhus N

www.sundk.dk

Indholdet kan frit citeres med tydelig kildeangivelse

Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet

Sygdomsområde og case-mix

De hyppigste årsager til primær operation var i 2025 idiopatisk artrose (86 %) og hoftenære frakturer (7,4 %) fordelt på 3,8 % på akut fraktur og 3,6 % på følger efter proximal femurfraktur. Mere sjældne årsager er følger efter acetabular dysplasi (3,0 %) og caputnekrose (1,1 %).

Ud over selve grundsygdommen har case-mix en betydning for prognosen og dermed også på udfald i forhold til en række af indikatorerne. Case-mix beskrives i denne rapport med følgende parametre:

  • køn (kvinde/mand)
  • alder
  • diagnose (andel med artrose)
  • én hofte afficeret
  • andel med komorbiditet

Case-mix kan være meget forskellig fra afdeling til afdeling, hvorfor der skal tages højde for dette, når afdelinger sammenlignes. De afdelinger, som typisk varetager højtspecialiserede funktioner, opererer flere patienter, der tilhører gruppen med dårligere prognose end landsgennemsnittet Tabel 15.1. BMI og ASA-grad er faktorer som også spiller en rolle. De indgår ikke i case-mix tabellen, men kan ses samlet for hele landet i rapporten.

Co-morbiditet er udregnet på baggrund af udtræk fra LPR. Ingen co-morbiditet betyder, at patienten ikke er registreret i LPR før operation med en af følgende diagnose grupper fra Charlson comorbidity index: kardiovaskulær sygdom, cerebrovaskulær sygdom, hjertesvigt, perifer vaskulær sygdom, demens, kronisk obstruktive lungesygdom, bindevævssygdom, ulcus, lever sygdom, diabetes, hemiplegi, nyre sygdom, alle slags tumorer, leukæmi, lymfom, eller AIDS. Tilstedeværelse eller ej af disse diagnosegrupper er baseret på ICD-8 og ICD-10 koder registreret i LPR.

Datagrundlag

KIP dataudtræk marts 2026 (operationer udført i perioden 1. januar 1995-31. december 2025).

LPR data fra marts 2026

CPR data per marts 2026

Patienter blev ekskluderet fra indikatorberegninger, når de bliver tildelt et eksklusions-id, undtaget beregning af komplethed.

Indberetninger af primær THA og revisionsalloplastikker

I 2025 steg antallet af indberettede primære THA med 14398 en smule sammenlignet med 2024. Antallet af indberettede revisioner er med 1608 også fortsat stigende. (Tabel 16.1 og Tabel 16.2).

Indberetninger af primær THA udført på private hospitaler er faldet sammenlignet med såvel 2023 som 2024.

Andelen af privat udførte primære THA på landsplan er faldet fra 31 % i 2023 og 26 % i 2024 til 25 % i 2025. Andelen af privat udførte THA har dog de seneste 5 år ligget langt højere end nogensinde før i registerets opgørelses periode Figur 16.3.

Antallet af indberettede revisioner er med 1608 steget med 5.3% sammenlignet med 2024. Revisioner udføres på 23 offentlige hospitaler og 9 private klinikker. På private klinikker er der med 45 revisioner udført 2,6 % af det samlede antal revisioner (Tabel 16.2).  

Der arbejdes fortsat med indhentning af data fra Det Nationale Implantat Register (NIR) til DHR Målet er, at man kan undgå manuelle indberetninger af implantatoplysninger. Det er utilfredsstillende, at registret stadig ikke er brugbart. 

Statistiske analyser og kommentarer hertil

Ved vurdering af rapportens resultater er det vigtig at tage hensyn til grundlaget for tallene, (f.eks. case-mix mellem afdelinger) og hvilke justeringer, der er foretaget.

Kvalitetsindikatorer er beregnet som proportioner med angivelse af 95 % sikkerhedsintervaller (CI) for at få et indtryk af den statistiske sikkerhed (præcision). Nævner og tæller for hver indikator er angivet under hver indikator i kapitel 6.

FUNNELPOT er et punktdiagram af patientpopulationens størrelse mod det opnåede indikatorresultat. De runde prikker viser indikatorresultatet på y-aksen mod antallet af patientforløb i den givne opgørelse i året (x-aksen). Den røde linje viser fastsat udviklingsmål. Den omkringliggende tragt viser et 95 % konfidensinterval omkring udviklingsmålet. Der skal gøres opmærksom på, at konfidensintervallet i tabelkolonnen for det enkelte estimat/indikatorresultat for landsplan/regioner/afdelinger ikke giver samme information som konfidensintervallet i funnelplottet, idet konfidensintervallet i funnelplottet er beregnet i forhold til det vedtagne udviklingsmål. Konfidensintervallerne i indikatorberegningerne er beregnet for hvert enkelt estimat.

Resultater, der ligger uden for tragten afviger markant fra det fastsatte udviklingsmål, når der tages højde for den statistiske usikkerhed omkring udviklingsmålet. Enheder uden målbar produktion er ekskluderet fra analyserne. Beregningen af konfidensintervaller er baseret på samme metode som konfidensintervaller for den pågældende indikator.

KAPLAN-MEIER KURVER: Grafisk fremstilling af overlevelsesanalyser, her proteseoverlevelse. Kaplan-Meier kurver angiver tiden i år ud af X-aksen og andelen af overlevende proteser op af Y-aksen. Kaplan-Meier kurver viser kumulerede revisionsrater, i det den tager højde for hvor mange personer, der er i risiko for at få et event. For hvert event (revision) reduceres overlevelsesfunktionen med eventhyppigheden. For grafer med mere end én kurve er der vha. Cox regressionsanalyse foretaget sammenligninger mellem revisionsrater i de forskellige kategorier i form af beregning af Hazard Ratios med tilhørende 95 % CI. Censurering sker ved enten død, udvandring eller opgørelsesperiodens ophør.

I tilfælde af ”competing risk” for revision, vil Kaplan-Meier kurver overestimere den sande revisionsrate. Død før revision er eksempel på ”competing risk”. Hvis risiko for død er høj (f.eks. hos ældre patienter), vil Kaplan-Meier estimater blive betydelig biased, og kumulative revisionsrater skal tolkes med forsigtighed.

For grafer med mere end én kurve er der vha. Cox regressionsanalyse foretaget sammenligninger mellem

revisionsrater i de forskellige kategorier. Analysen angiver en Hazard Ratio (HR) med tilhørende 95 % CI for hver variabel, der inkluderes i analysen i forhold til referencekategorien justeret for andre variable i modellen. Denne HR kan tolkes som en relativ risiko. Modellen tager højde for varierende observationstid. Modellen sammenligner to eller flere forskellige kategorier (f.eks. tre protesetyper). For overlevelsesanalyserne er udgangspunktet en proteseoverlevelse på 100 % ved starten af follow-up perioden, dvs. umiddelbart efter operationen. Patienter med primær THA følges til første revision, mens patienter med første revision følges til anden revision.

Såfremt Hazard Ratio er 1,00, er der ingen forskel i revisionsraten, når de to patientkategorier sammenlignes. Derimod vil en Hazard Ratio <1 angive, at revisionsraten i en given patientkategori er lavere end revisionsraten i referencekategorien og omvendt, hvis den er større end 1. Såfremt de anførte 95 % CI for Hazard Ratio ikke omfatter 1,00, kan det konkluderes, at den givne kategori af patienter har en revisionsrate, der er statistisk signifikant forskellig fra revisionsraten i referencekategorien. Omfatter 95 % CI derimod 1,00 er det ikke muligt at afgøre, om revisionsraten er forskellig i de to kategorier.

Hazard Ratios justeret for alder og køn kan svare på følgende spørgsmål: Er der forskel i revisionsraten mellem

patientkategorier, givet at de har den samme alder- og kønsfordeling? Hvis vi finder forskel mellem patientkategorierne efter justering for alder og køn, kan den ikke forklares ud fra forskel i alder og køn. Den observerede forskel kan enten forklares med andre faktorer (såkaldte confounders) eller med, at der er en sand forskel.

Derudover er 95 % sikkerhedsintervaller angivet (95 % CI). 95 % CI angiver, i hvilket omfang tilfældig variation kan forklare den registrerede proteseoverlevelse. Den hænger nøje sammen med antallet af operationer, der indgår i analysen. Et bredt sikkerhedsinterval indikerer, at der er betydelig usikkerhed omkring den reelle proteseoverlevelse. Såfremt de anførte 95 % CI for Hazard Ratio ikke omfatter 1,00, kan det konkluderes, at den givne kategori af patienter har en revisionsrate, forskellig fra revisionsraten i referencekategorien, og at denne forskel sandsynligvis ikke kan forklares ved tilfældig variation. Der foreligger med andre ord en statistisk signifikant forskel. Omfatter 95 % CI derimod 1,00 er det ikke muligt at afgøre, om revisionsraten er forskellig i de to kategorier.

Eksempel: I en analyse af alle patienter med en primær hoftealloplastik med 1. revision som endepunkt var Hazard Ratio 0,49 (95 % CI:0,35-0,69), når vi sammenlignede patienter over 74 år versus patienter under 50 år. Incidensen af 1. revision var således relativt set 51 % lavere blandt patienter over 74 år sammenlignet med patienter under 50 år. Det relativt smalle CI og det faktum, at 1,00 ikke er inkluderet indikerer, at denne forskel mellem de to patientkategorier er fastlagt med god præcision, og sandsynligvis ikke kan tilskrives tilfældig variation.

Generelt er opgørelserne fra registret påvirket af, at der ved valg af behandlingstype sker en selektion på baggrund af bl.a. alder, diagnose, comorbiditet og andre hensyn. Denne selektion er ikke tilfældig, og tolkningen er ikke den samme som ved randomiserede kliniske undersøgelser. Resultaterne kan derfor hovedsageligt bruges til at vurdere, hvorvidt det faktisk går patienterne i de forskellige strata, som vi forventer, og ikke til at prædiktere risiko på individniveau. Resultaterne skal derfor hovedsageligt betragtes som hypotesegenererende, og kan evt. motivere til mere dybdegående forskning.

På grund af persondatalovens regler og de almindelige regler om tavshedspligt er det besluttet, at alle resultater med persondata vedrørende patientforløb med 1 eller 2 patienter ikke offentliggøres. Resultater med 1 eller 2 patientforløb i tæller eller nævner er derfor erstattet med # i rapportens tabeller.

Resultater

I 2025 er der 98,3 % af patienter, der ifølge enten LPR eller DHR har fået en primær THA, som også er registreret i DHR Tabel 16.1 – for revisioner er andelen 95,1 % (Tabel 16.2).

Alle regioner, privathospitalerne samlet og langt de fleste offentlige afdelinger indberetter langt de fleste operationer og mange har 100 % indberetning.

Diskussion og implikationer

Det er tilfredsstillende at udviklingsmålet er opfyldt på landsplan, af alle regioner, af alle offentlige afdelinger undtagen 2, samt af privathospitalerne samlet.

7 ud af 18 privathospitaler opfylder ikke udviklingsmålet, og det er ikke tilfredsstillende. 6 privathospitaler og 11 offentlige afdelinger har en komplethed på 100%. Det viser, at det trods alt kan lade sig gøre at opnå en fuldstændig komplethedsgrad. Overgangen fra, at der blev udsendt kvartårlige mangellister, til at der nu kan hentes mangellister ad hoc, og at der derfor i modsætning til tidligere, er blevet mulighed for at kontrollere for mangler og rette fejlindberetninger, har betydet, at det er nemmere at opnå en høj dækningsgrad.

Komplethedsgraden for primæroperationer for hele Danmark for 2024, var i sidste årsrapport 98,1 % og er i denne årsrapport steget til 98,9%. Der er altså som tidligere år foretaget efterregistrering af en del operationer. Det er aldrig for sent at få efterregistreret operationer fra tidligere år.

Antallet af udførte primær hoftealloplastik 2025 er 14.398 indberettet til DHR og 14.652 ifølge LPR. Det er næsten lige så mange som i 2023 hvor der blev registreret 14685 udførte primær operationer, som er det største antal udførte primær operationer på et år i registerets levetid.

Det har været en gennemgående tendens i hele DHR’s levetid, at komplethedsgraden for revisioner har

ligget lavere end for primær THA. Med en vedvarende høj komplethedsgrad for primær THA, tyder det på, at der er forhold, som gør det vanskeligere, at opnå en tilsvarende høj komplethedsgrad for revisions THA. Konvertering af hemialloplastik til THA er et eksempel herpå. En sådan operation skal registreres som primær THA, og ikke som en revision. Det gælder også, selvom der samtidigt foretages stem revision. Det skal derfor også i år understreges, at operation af en patient, som ikke har en THA, ikke er en revision, og derfor ikke skal registreres som sådan hverken i LPR eller DHR.

Der er i en årrække tidligere lavet analyser af dette forhold, og når der er korrigeret for primær operation som fejlagtigt er indberettet som revision, har udviklingsmålet været opfyldt.

Det er således næppe manglende registrering af operationer i DHR, som det er fejlregistreringer i DHR og/eller LPR, som er årsag til den lave dækningsgrad for revisioner.

Der har i en årrække i årsrapporterne fra DHR været opmærksomhed på dette forhold, og

derfor undrer det, at det stadig er så svært for de enkelte afdelinger at opfylde udviklingsmålet. 10 offentlige afdelinger har en dækningsgrad for revisioner på 100 %.

Det viser, at det kan lade sig gøre at opnå en optimal dækningsgrad. Det må anspore afdelinger som ikke opfylder udviklingsmålet, til at undersøge årsager hertil, og til at få efterregistreret, så udviklingsmålet opfyldes.

Det anbefales at:

  • Afdelingerne og privathospitalerne sikrer en komplethedsgrad, som opfylder udviklingsmålet.
  • Afdelingerne sikrer, at de læger, som foretager THA og revisions THA, er bekendt med reglerne for indberetning af revisioner til LPR / DHR.
  • Afdelingerne opretter en logistik, der stiler mod daglige indtastninger i DHR, bedst som online registrering direkte i KIP umiddelbart efter indgrebet.
  • Afdelingerne efterregistrerer iht. Mangellister som kan tilgås via de enkelte regioners netværk og som opdateres løbende.

Links til indberetningssystemet og mangellister kan findes her:

Log ind i Kvalitets Indrapporterings Platform (KIP)

Forside - Daglige data til kvalitetsudvikling

Forskning

Publikationer 2025

Figur 17.1 viser antallet af publikationer med data fra DHR fordelt på årstal. Der er i alt publiceret 136 videnskabelige artikler med data fra DHR. Der er i 2025 publiceret 14 artikler. Af Tabel 17.2 fremgår artiklerne fra 2025.

Igangsætning af forskningsprojekter med data fra DHR

Med henblik på opstart af forskningsprojekt med udtræk af data fra DHR skal der foreligge en protokol med relevant fyldestgørende beskrivelse af projektet. Der skal desuden udfyldes ansøgningsskema via www.rkkp-forskningsadgang.dk. Find flere oplysninger på sundk.dk/teknisk-dokumentation/data-til-forskning/

Der er publiceret 1 doktorafhandling og 20 ph.d.-afhandlinger indeholdende data fra DHR.

Supplerende opgørelser

Tabel 18.1 viser, at tromboseprofylakse til primær THA i 2025 langt hyppigst kun gives under indlæggelse (i op til fem dage). Samlet modtog 94 % denne korte behandling, mens 4 % fik forlænget profylakse på 6-10 dage og kun 1 % ekstra forlænget behandling over 10 dage. Enkelte hospitaler, især Rigshospitalet og enkelte midtjyske afdelinger, anvender oftere længerevarende profylakse end gennemsnittet.

Tabel 18.2 viser større variation i tromboseprofylakse ved revisionsoperationer end ved primære operationer. Samlet fik 62 % profylakse i højst fem dage, mens 32 % modtog forlænget behandling på 6-10 dage. Ekstra forlænget profylakse over 10 dage blev anvendt hos 3 %. Flere afdelinger i Region Syddanmark og Region Midtjylland anvender hyppigere længerevarende tromboseprofylakse end gennemsnittet i 2025. Ved tolkning af tallene skal der tages højde for både case-mix og kompleksiteten af operationerne.

Overordnet viser tallene for planlagt varighed af tromboseprofylakse, at der er god konsensus ved primær hoftealloplastik, mens billedet ved revisioner ikke er entydigt. Planen er, der skal udvikles en indikator for tromboseprofylakse, så fortsat dataindsamling er nødvendig.

Dansk Knæalloplastik Register

Konklusioner og anbefalinger

Antal operationer

Det er glædeligt, at DKRs årsrapport igen følger et kalenderår, og vi rapporterer derfor på operationer udført fra 1. januar 2025 til 31. december 2025. I denne periode blev der udført 14.707 primære knæalloplastikker og 1.481 revisionsknæalloplastikker. Dette er stort set på samme niveau som de to foregående år, og vi ser dermed en stagnation. Produktionen er dog fortsat meget høj sammenlignet med perioden før 2021.

Udviklingen tyder på, at vi har nået et nyt plateau for aktivitetsniveauet, som sundhedsvæsenet skal håndtere. Vi ser igen i år et fald i andelen af primære knæalloplastikker udført i privat regi (27,4 % mod 30,3 %), hvilket tyder på, at kapaciteten på de offentlige sygehuse gradvist øges. Det samme faldende mønster ses for revisioner, hvor andelen udført i privat regi nu er 7,2 % (mod 7,8 %).

Komplethed

Kompletheden af indberetninger er fortsat 98,5 % for primære operationer og 98,2 % for revisioner, med mange afdelinger på 100 %. Det er et meget tilfredsstillende resultat og den højeste komplethed målt i registerets levetid.

Indikatorerne

Indikatorerne er hjørnestenene i årsrapporten og er udvalgt med henblik på bedst muligt at forbedre kvaliteten af behandlingen med knæalloplastikker i Danmark. Derfor sker der også løbende justeringer af indikatorsættet, og målet er, at den vigtigste viden fra årsrapporten primært kan aflæses via indikatorerne.

Udviklingsmålene for de enkelte indikatorer er nu ændret, så de afspejler ambitiøse kliniske målsætninger baseret på gældende evidens – og ikke gennemsnit fra tidligere opgørelsesperioder. Det er styregruppens vurdering, at dette er mere anvendeligt i klinisk praksis.

I den aktuelle opgørelsesperiode er der tilkommet nye indikatorer for robotassisteret kirurgi (2a og 2b), sammedagskirurgi (3a og 3b) samt infektion efter UKA (5b). Indikatorsættet er fortsat opdelt på henholdsvis UKA- og TKA-operationer. 1-års revisionsraten er udgået.

Nedenfor fremhæves udvalgte resultater fra indikatorerne.

Mediale alloplastikker (UKA)

Den nationale anvendelse af UKA er fortsat stigende og udgør nu 35,4 %, hvilket er den højeste andel rapporteret fra noget nationalt register i verden. Er dette fortsat den rette kurs?

Det ser sådan ud, når vi samtidig vurderer øvrige dele af indikatorsættet, hvor vi ser lavere genindlæggelsesrate, lavere infektionsrate og lavere brisementrate efter UKA. Vi ser også fortsat en sammenhæng mellem højere afdelingsvolumen af udførte UKA og bedre proteseoverlevelse – selv for afdelinger med meget højt volumen (>40 % UKA) (Figur 56.4).

Herudover understøttes brugen af UKA også af data fra kliniske studier, heriblandt et nyligt publiceret dansk multicenter randomiseret studie, som har sammenlignet UKA med TKA (Mortensen et al. 2026). Studiet fandt bedre outcome for UKA ved <2 års opfølgning på både primære og sekundære outcomes, om end resultaterne for begge behandlinger var gode. Det er vigtigt at understrege, at registerdata aldrig kan stå alene, og det er derfor væsentligt, at der samtidig udføres gode kliniske studier, som sammen med data fra registeret understøtter kvalitetsudviklingen.

2- og 5-års revisionsrater (7a og 7b)

Det er fortsat vigtigt at monitorere udviklingen i revisionsrater for både TKA og UKA. Vi ser nu for første gang, at 2-års revisionsraterne for UKA (3,2 %) og TKA (3,0 %) stort set er ens, hvilket er positivt set i sammenhæng med den fortsat stigende anvendelse af UKA.

5-års revisionsraten for TKA (3,6 %) er fortsat lavere end for UKA (5,4 %), hvilket understreger vigtigheden af fortsat at følge udviklingen i proteseoverlevelse på længere sigt. Dette er særligt vigtigt i forlængelse af den transformation, der er sket med den tiltagende brug af UKA.

Sammedagskirurgi

Danmark har i mange år været internationalt førende i brugen af fast-track patientforløb med korte indlæggelser, og vi er nu nået til indførelse af ambulante forløb med udskrivelse på operationsdagen. Der har siden 2022 været gennemført store multicenterforskningsindsatser på området for at understøtte overgangen til ambulant kirurgi (Lindberg-Larsen et al. 2023).

Vi kan nu se, at 33,8 % af alle TKA-operationer og 52,4 % af alle UKA-operationer udføres ambulant. Det er første gang, vi kan præsentere disse tal, og de er helt unikke i international sammenhæng. Tallene viser, at vi i Danmark har et stort potentiale for yderligere at ensrette og forbedre patientforløb.

Vi ved fra forskningsresultater, at sammedagskirurgi er sikkert, og at de fleste patienter ville foretrække udskrivelse på operationsdagen, hvis de skulle opereres igen. Vi kan derfor støtte op om den nationale udvikling, som samtidig sikrer, at ressourcerne i sundhedsvæsenet anvendes bedst muligt (Danielsen et al. 2025, Danielsen et al. 2026).

Det bliver derfor særligt interessant at følge denne procesindikator i DKR over de kommende år.

Robotkirurgi

Robotassisteret knækirurgi er fortsat nyt i Danmark. Vi ser, at 390 TKA’er (4,4 %) og 59 UKA’er (1,2 %) blev udført med hjælp af robot i 2025, og kun fem afdelinger har anvendt robotteknologi. Vi kan endnu ikke besvare, om robotassisteret knækirurgi er bedre end konventionel kirurgi. Det er derfor helt essentielt at følge udviklingen inden for robotassisteret kirurgi i DKR.

Generelle anbefalinger

  • Hver afdeling bør sikre fortsat komplet indberetning for både primære operationer og revisionsoperationer.
  • Hver afdeling bør gennemgå egne indikatorresultater og sammenligne med tidligere år samt øvrige afdelinger.
  • Hver afdeling bør gennemføre intern audit – særligt i tilfælde, hvor egne indikatorresultater ligger uden for udviklingsmålene.
  • I forbindelse med audit anbefales et åbent læringsmiljø, hvor uhensigtsmæssige operationer og behandlingsforløb diskuteres med henblik på at minimere risikoen for gentagne fejl.
  • I forbindelse med audit anbefales vurdering af indikation, implantatvalg, kirurgisk teknik og patientkarakteristika.
  • Det anbefales, at afdelingerne lader sig inspirere af andre afdelinger og søger sparring internt i regionerne.

Specifikke anbefalinger

  • Hver afdeling bør vurdere egne resultater for procesindikatoren omkring andel UKA (indikator 1) i sammenhæng med 2- og 5-års revisionsrater (indikator 7 og 8).
  • Hver afdeling bør sikre et fortsat godt oplæringsmiljø, hvor nye kirurger oplæres i både UKA og TKA, og hvor anbefalet praksis vedrørende UKA-volumen følges.
  • Infektionsindikatorerne (5a og 5b) bør følges tæt med henblik på tidlig opsporing af systematiske fejl, der fører til tidlige infektioner.
  • Henvisning til højt specialiseret afdeling bør overvejes ved behandling af patienter, der tidligere er revideret og/eller har reinfektion, da disse patienter er komplekse og bør behandles på højt specialiseret niveau

Oversigt over alle indikatorer

Vedrørende anvendelse af # i årsrapportens tabeller:

For at følge de almindelige regler knyttet til offentliggørelse af personhenførbare helbredsoplysninger er det besluttet ikke at offentliggøre resultater med 1 eller 2 patientforløb. Resultater med 1 eller 2 patientforløb i tæller eller nævner er derfor erstattet med # i årsrapportens tabeller

Indikatorresultater

Indikator 1: Andel af patienter med primære knæalloplastikker, hvor der indsættes mediale unikompartmentelle alloplastikker.

Resultater

På landsplan indsættes der i 2025 ved 35,5 % af operationerne mediale unikompartmentelle (UKA) implantater. Der er sket en stor stigning i anvendelse af UKA de seneste år (se Figur 21.1). Der er variation fra 25,6 % i Region Sjælland til 44,3 % på privathospitalerne. Alle regioner ligger over de anbefalede 20 % og alle enten nærmer sig eller har nået 30 %. På afdelingsniveau er der variation, og der er fem afdelinger, der laver under 20 % UKA operationer. Andre steder indsættes UKA i over 50 % af operationerne.

Diskussion og implikationer

Den nationale anvendelse af UKA er fortsat stigende og udgør nu 35,4 %, hvilket er den højeste andel rapporteret fra noget nationalt register på verdensplan. Anvendelse af UKA som førstevalg hos patienter med anteromedial artrose er veldokumenteret og understøttes af både European Knee Society (EKS), National Institute for Health and Care Excellence (NICE) og Dansk Selskab for Hofte- og Knæalloplastik. Der er desuden tiltagende evidens for, at brugen af UKA er associeret med reduceret morbiditet, færre genindlæggelser og bedre patientrapporterede resultater.

Anbefalinger

Landets afdelinger bør sikre, at kirurger, der udfører knæalloplastikkirurgi, anvender UKA ved minimum 20 % af deres primære operationer. Et optimalt praksismønster ved anvendelse af medial UKA er, at mindst 30 % af de primære knæalloplastikker udføres som UKA (antal UKA / antal UKA + TKA = UKA %) eller, alternativt, at den enkelte kirurg udfører minimum 30 UKA-operationer årligt. Disse anbefalinger er baseret på den aktuelle evidens. Sammenhængen mellem afdelingsvolumen og proteseoverlevelse fremgår desuden af rapportens Figur 56.4 som viser, at en praksis med 20–40 % UKA eller >40 % UKA er associeret med bedre proteseoverlevelse sammenlignet med afdelinger, der udfører 0–20 % UKA.

Landets afdelinger bør derfor sikre grundig uddannelse og oplæring af kirurger i en hensigtsmæssig UKA-praksis. Nye speciallæger med fokus på knæalloplastikkirurgi bør oplæres i indgrebet som en fast del af deres uddannelse.

Vurdering af indikator

Styregruppen vurderer, at indikatoren er et vigtigt redskab til vurdering af optimal praksis ved anvendelse af UKA både på afdelingsniveau og nationalt. Indikatoren er en procesindikator og bør vurderes i sammenhæng med rapportens øvrige indikatorer.

Robotassisteret kirurgi

Resultater

Figur 22.1 og Figur 22.1 viser den regionale variation af andelen af patienter der opereres ved hjælp af robotkirurgi. Robotkirurgi er indført for TKA i 2 afdelinger i Region Hovedstaden, 2 afdelinger i Region Sjælland og 1 afdeling i Region Syddanmark. UKA udføres kun via Robot på Sygehus Lillebælt.

4,4 % af TKA patienter og 1,2 % af mUKA patienter fik robotassisteret kirurgi i 2025 (Tabel 22.2 og Tabel 23.2.)

Diskussion og implikationer

Robotassisteret knækirurgi anvendes primært ved total knæalloplastik (TKA) og unikondylær knæalloplastik (UKA/mUKA), hvor robotsystemer fungerer som navigations- og assisteringsværktøjer under operationen. Kirurgen har fortsat fuld kontrol over indgrebet, mens systemet understøtter planlægning, knoglesnit og implantatplacering.

Formålet med robotassistance er at forbedre præcisionen af implantatplacering, optimere bløddelsbalance og reducere variation mellem kirurger. Flere studier har vist, at robotassisteret kirurgi giver mere reproducerbare resultater og mindre variation i benets mekaniske akse sammenlignet med konventionel kirurgi.

Det er dog fortsat uklart, i hvor høj grad den øgede præcision medfører bedre kliniske langtidsresultater. De fleste studier finder kun begrænsede forskelle i smerter, funktionsevne og komplikationsrater mellem robotassisteret og traditionel kirurgi. Der foreligger endnu ikke tilstrækkelige langtidsdata til sikkert at vurdere effekten på revisionsrater og implantatoverlevelse.

Implementeringen varierer regionalt og er forbundet med betydelige omkostninger til anskaffelse, vedligeholdelse og oplæring. På nuværende tidspunkt vurderes robotassisteret kirurgi som en lovende videreudvikling af eksisterende kirurgiske teknikker, men den samlede evidens understøtter endnu ikke entydigt bedre langtidsresultater sammenlignet med konventionel kirurgi.

Anbefalinger

Det anbefales fortsat at monitorere implementeringen og udbredelsen af robotassisteret kirurgi nationalt samt at understøtte forskning med fokus på patientrapporterede resultater, revisionsrater og sundhedsøkonomiske konsekvenser.

Vurdering af indikatoren

Indikatoren vurderes primært som deskriptiv og anvendes til at følge udviklingen i anvendelsen af robotassisteret kirurgi på nationalt og regionalt niveau.

Indikator 2a: Andel af patienter med primær total knæalloplastik (TKA), der opereres ved hjælp af robotassisteret kirurgi
Indikator 2b: Andel af patienter med primær medial unikompartmentel knæalloplastik (mUKA), der opereres ved hjælp af robotassisteret kirurgi

Sammedagskirurgi

Resultater

Figur 24.1 og Figur 24.1 viser den regionale variation af andelen af patienter der udskrives samme dag som operation. Der ses generelt en stigning i alle regioner for begge operationstyper, og på landsplan blev 33,8 % af TKA patienterne og 52,4 % af UKA patienter i 2025 udskrevet samme dag som operation.

Der er stor både regional variation (TKA: 19,6 % i Region Hovedstaden til 41,9 % i Region Nordjylland, UKA: 37,6 % i Region Hovedstaden til 61,3 % i Region Midtjyllandjylland) og variation mellem afdelinger (0-100 %). Se Tabel 24.2 og Tabel 25.2.

Diskussion og implikationer

Denne indikator er ny i DKR og belyser andelen af patienter, der udskrives samme dag efter primær TKA og UKA. Indikatoren kan rette opmærksomheden mod strukturelle forhold i organiseringen af patientforløb, herunder implementering af sammedagskirurgi og fast-track-principper.

Andelen af patienter, der udskrives samme dag efter operation, udgjorde i 2025 på landsplan 33,8 % for TKA og 52,4 % for UKA, hvilket afspejler en øget implementering af sammedagskirurgi i Danmark.

En høj andel af sammedagsudskrivelser forudsætter, at patienterne gennemgår et sikkert og velkoordineret forløb med relevant patientselektion, klare kriterier og en velfungerende tværfaglig organisering. Samtidig skal udviklingen ses i lyset af en demografisk udvikling med en stigende andel ældre patienter og et øget behov for knæalloplastikker, hvilket afspejles i en fortsat stigning i antallet af operationer. Dette sker i et sundhedsvæsen med vedvarende kapacitetspres og begrænset sengekapacitet, hvor sammedagskirurgi kan bidrage til en mere effektiv udnyttelse af ressourcer.

Den betydelige variation mellem regioner og afdelinger må antages primært at afspejle forskelle i organisering, implementeringsgrad og klinisk praksis, herunder kultur, erfaring og uddannelse af personale. Dette peger på et fortsat potentiale for implementering og harmonisering af sammedagskirurgiske forløb.

Anbefalinger
  • Afdelingerne følger udviklingen i andelen af sammedagsudskrivelser.
  • Afdelingerne vurderer egne arbejdsgange, patientselektion og organisatoriske forhold med henblik på implementering eller optimering af sammedagskirurgiske forløb.
  • Afdelinger med lav andel af sammedagsudskrivelser overvejer at lade sig inspirere af regioner og afdelinger med høj andel.

Vurdering af indikatoren

Indikatoren vurderes at være et relevant redskab til at belyse udviklingen i anvendelsen af sammedagskirurgi og til lokal kvalitetsopfølgning. Sammenligning mellem afdelinger bør ske med forsigtighed, da forskelle i organisering, implementeringsgrad og patientgrundlag kan påvirke resultaterne.

Indikator 3a: Andel af patienter med primær total knæalloplastik (TKA), der kommer hjem fra sygehuset samme dag som operationen foretages
Indikator 3b: Andel af patienter med primær mUKA, der kommer hjem fra sygehuset samme dag som operationen foretages

Genindlæggelse

Resultater

Andelen der genindlægges er relativ stabil (Figur 26.1 og Figur 27.1) – for TKA omkring 5 % og for UKA omkring 3 %.

Region Hovedstaden og Region Sjælland har over tid haft flere genindlæggelser sammenlignet med de øvrige regioner, og den regionale variation spænder for TKA patienter 3,7 % i Region Nordjylland til 7,3 % i Region Hovedstaden (Tabel 26.2). For UKA er variationer fra 0,9 % i Region Nordjylland til 3,7 % i Region Hovedstaden (Tabel 27.2).

Også på afdelingsniveau er der variation både mellem afdelinger og på enkelte afdelinger over tid. Flere hospitaler vest for Storebælt skiller sig positivt ud, med lave andele og antal genindlæggelser.

Af funnelplottet (Figur 26.3) ses, at Hospitalerne i Nordsjælland (10,6 %) afviger fra udviklingsmålet for TKA, når der tages højde for den statistiske usikkerhed omkring udviklingsmålet.

Diskussion og implikationer

Genindlæggelsesraten i den nuværende årsrapport er 5,1 % for TKA og for 2,8% for UKA. Raten er fortsat under udviklingsmålet. Det er sandsynligt, at raten kan reduceres yderligere, hvis genindlæggelsesdiagnoserne løbende bliver underkastet en detaljeret undersøgelse.

Genindlæggelsesraten for UKA er betydelig lavere end for TKA, hvilket kan tilskrives det mindre kirurgiske traume men også at UKA generelt tilbydes mere selekterede patienter.

Flere faktorer påvirker risikoen for genindlæggelse efter knæalloplastik ud over kirurgisk teknik, herunder valg af fuld- eller delprotese, postoperative komplikationer og smertebehandling. Patientrelaterede faktorer som alder, komorbiditet, funktionsniveau og compliance vurderes i høj grad at påvirke genindlæggelsesraten.

De regionale og afdelingsmæssige forskelle i genindlæggelsesrater synes at være mere et resultat af forskelle i patientdemografi snarere end en afspejling af variationer i kvaliteten af den udførte operation. For eksempel kan regioner eller hospitaler, der behandler en højere andel af patienter med komorbiditeter eller mere komplekse medicinske tilstande, opleve højere genindlæggelsesrater.

Styregruppen vurderer, at de nationale genindlæggelsesrater for TKA stadig er tilfredsstillende, især i lyset af den faldende indlæggelsesvarighed og den stigende anvendelse af sammendagskirurgi, som generelt kan bidrage til en højere effektivitet og hurtigere patientgennemstrømning.

Anbefalinger

Afdelinger og hospitaler bør fortsætte med at udføre audit og nøje vurdere deres praksis, hvis kvalitetsindikatoren for genindlæggelser ikke opfyldes. Dette kan hjælpe med at identificere og adressere specifikke faktorer, der kan bidrage til unødvendige genindlæggelser.

Uanset om kvalitetsindikatoren opfyldes, anbefales det at gennemføre regelmæssige audit for at identificere behov for præoperativ optimering af modificerbare patientrelaterede faktorer og vurdere rutiner vedrørende sammendagskirurgi, udskrivelsesforhold og samarbejdet med primær sektoren.

Vurdering af indikatoren

Styregruppen vurderer, at indikatoren er relevant og anvendelig. Det er fortsat vigtigt at vurdere, om den nuværende metode til at måle genindlæggelser giver et retvisende billede af kvaliteten af TKA-operationer.

Indikator 4a: Andel af patienter med primær total knæalloplastik (TKA), der genindlægges tidligst dagen efter eller senest 30 dage efter udskrivelse
Indikator 4b: Andel af patienter med primær mUKA, der genindlægges tidligst dagen efter eller senest 30 dage efter udskrivelse

Infektion

Resultater

På landsplan blev 1,2 % af patienterne med primær TKA og 0,9 % af med primær UKA som blev opereret i 2024, revideret med fund af protesenær infektion indenfor 365 dage. For TKA er der regional variationen fra 0,5 % i Region Nordjylland til 1,7 % i Region Hovedstaden. For UKA er variationen fra 0 % i Region Nordjylland til 1,2 % i Region Syddanmark. På afdelingsniveau er der variation mellem afdelinger og over tid – også som udtryk for et sjældent event (Tabel 28.2 og Tabel 29.2).

Af trendgraferne (Figur 28.1 og Figur 29.1) ses, at infektionsraten er lavere for UKA end TKA, og at Region Hovedstaden og Region Sjælland ser ud til at have en højere andel med infektioner.

Af funnelplottet (Figur 28.3) ses, at Regionshospitalet Randers (3,7 %) afviger fra udvikllingsmålet, når der tages højde for den statistiske usikkerhed omkring udviklingsmålet.

Diskussion

Den stabile infektionsrate på landsplan over de sidste par år vidner om, at der ikke er sket betydelige ændringer i de faktorer, der påvirker postoperative infektioner. Dog kan der være behov for at revurdere de infektionsprofylaktiske strategier for at vurdere forbedringer, især i regioner med højere infektionsrater.

Forskelle i kirurgisk praksis, infektionsforebyggende foranstaltninger, patientpopulationer eller postoperative plejeprotokoller kan være forklarende årsager til de forskelle, der ses mellem regioner.

Flere faktorer kan påvirke infektionsraterne. Variabiliteten i kirurgisk teknik og erfaring blandt kirurger kan have en indflydelse på infektionsraterne. Forskelle i postoperativ pleje og opfølgning, forskelle i brugen af antibiotika, sårpleje eller andre infektionsforebyggende metoder kan spille en væsentlig rolle. Regionale forskelle i patientpopulationernes sammensætning kan også forklare nogle af variationerne. Der anbefales audit af de kirurgiske procedurer og postoperative plejeprotokoller for at identificere forbedringsområder. Implementeringen af nationale retningslinjer vil sandsynligvis kunne reducere den observerede variation. Det vurderes værdifuldt at identificere og intensivere infektionsforebyggende foranstaltninger hos højrisikopatienter, for at reducere den samlede infektionsrate. Uddannelse af patienter omkring sårpleje, symptomer på infektion og vigtigheden af tidlig opfølgning kan muligvis hjælpe med at reducere infektionsraterne.

Fortsat overvågning og rapportering af infektionsrater er nødvendig for at sikre, at eventuelle stigninger hurtigt kan opdages og adresseres. Det vil også være vigtigt at evaluere effekten af eventuelle interventioner, der indføres som svar på de observerede forskelle.

Vurdering af indikatoren

De observerede regionale forskelle i infektionsrater efter såvel TKA som mUKA-operationer berettiger indikatorens eksistens. Indikatoren giver berørte afdelinger mulighed for at adressere årsagerne til disse variationer. Dette vil kunne reducere byrden af infektioner efter TKA og mUKA, hvilket i sidste ende vil kunne forbedre kvaliteten af sundhedsydelserne i hele landet.

Styregruppen vurderer, at indikatoren er relevant og velfunderet. Det skønnes, at afdelingerne fortsat kan drage nytte af indikatoren i det fremadrettede kvalitetsarbejde.

Indikator 5a: Andel af patienter med primær total knæalloplastik (TKA), der får protesenær infektion inden for et år efter primær operation
Indikator 5b: Andel af patienter med primær mUKA, der får protesenær infektion inden for et år efter primær operation

Brissement

Resultater

På landsplan fik 3,8 % af patienterne med primær TKA, og 0,5 % af patienterne med primær UKA som blev opereret i 205 brisement indenfor 365 dage. For TKA er der på regionsniveau er variationen fra 2,8 % i Region Syddanmark til 6,1 % i Region Nordjylland. På afdelingsniveau er der variation mellem 0 til 10,5 % (Tabel 30.2). Af trendgrafen (Figur 30.1) ses stigende tendens på landsplan samt noget variation mellem regioner. Da så få UKA patienter får brissement er variationen mellem regioner og afdelinger formentlig udtryk for tilfældig variation.

Diskussion og implikationer

Brissementraten efter primær TKA viser en stigning fra 3,3 % ved den forrige årsrapport til nu 3,8%. Dette tal er stigende og ligger højere end det historiske gennemsnit (2-3 % siden 2019). Brissementraten er markant højere end de 2% i det svenske knæalloplastik register. Brissement er et udtryk for en alvor utilsigtet hændelse, der udføres primært pga. nedsat knæledsbevægelighed.

Der er markant variation på afdelings- (0 % til 10,5 %) og regionsniveau (2,8-6,1%) Det er essentielt at identificere årsagerne til disse vedvarende forskelle, som kan skyldes faktorer som indikationsvariation, volumen, organisatoriske forskelle eller variationer i patientpopulationer.

Brissementraten efter primær UKA er lav (0.5%). Der er en lille absolut stigning fra de to forrige år (0,2-0,4%), som formentlig skyldes tilfældig variation

Vurdering af Indikatoren

Styregruppen vurderer at indikatoren fortsat har berettigelse som test indikator.

Indikator 6a: Andel af patienter med primær total knæalloplastik (TKA), der får brisement forcé på knæled inden for et år efter primær operation
Indikator 6b: Andel af patienter med (mUKA), der får brisement forcé på knæled inden for et år efter primær operation

Revision 2 år

Resultater

Trendgraferne Figur 32.1 og Figur 33.1 viser at andelen der revideres indenfor to år for både TKA og UKA er højst i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Revisionsraten for TKA og UKA er sammenlignelig, på landsplan blev 3 % af patienterne med primær TKA og 3,2 % af patienterne med primær UKA, opereret i 2023 revideret indenfor to år. På regionsniveau er der for TKA variation fra 2,1 % i Region Nordjylland til 4,9 % i Region Sjælland. For UKA er variationen fra 1,9 % i Region Nordjylland til 7,3 % i Region Sjælland. På afdelingsniveau er der variation mellem afdelinger og over tid (Tabel 32.2 og Tabel 33.2). Af funnelplots (Figur 33.3 og Figur 33.3,) ses, at Midt- og Vestsjællands Hospital Somatik afviger fra udviklingsmålet, når der tages højde for den statistiske usikkerhed omkring udviklingsmålet på 3 % (TKA 5,2 % og UKA 7,5 %).

Diskussion og implikationer

På landsplan er re-operationsraten inden for to år 3,0 % for TKA og 3,2 % for UKA. I den foregående årsrapport var de tilsvarende rater henholdsvis 2,6 % og 3,3 %. Begge rater ligger inden for det fastsatte udviklingsmål.

Vurdering af Indikatoren

Styregruppen vurderer, at re-operationsraterne for både TKA og UKA inden for 2 år er inden for et acceptabelt niveau, men opfordrer til fortsat fokus på kvalitetsforbedring. Regelmæssige audit bør gennemføres for at identificere faktorer, der kan påvirke disse rater, med det formål at reducere dem yderligere, hvor det er muligt.

Særlig opmærksomhed bør rettes mod at forstå de kliniske beslutningsprocesser, der fører til revisioner af UKA, for at kunne identificere, om der er specifikke patientgrupper eller operative teknikker, der kræver yderligere tilpasning eller opfølgning. Dette vil kunne styrke den kliniske praksis og forbedre patientresultaterne på tværs af Danmark.

Indikator 7a: Andel af patienter med primær TKA, der er revideret (dvs. implantat fjernet, udskiftet eller tilføjet) indenfor 2 år.
Indikator 7b: Andel af patienter med primær mUKA, der er revideret (dvs. implantat fjernet, udskiftet eller tilføjet) indenfor 2 år.

Revision 5 år

Resultater

Trendgraferne Figur 34.1 og Figur 35.1 viser at andelen der revideres indenfor fem år for både TKA og UKA er højst i Region Hovedstaden og Region Sjælland. 5 års revisionsraten for UKA ligger lidt højere end for TKA. På landsplan blev 3,8 % af patienterne med primær TKA og 5,4 % af patienterne med primær UKA, opereret i 2020 revideret indenfor fem år. På regionsniveau er der for TKA variation fra 2,0 % i Region Midtjylland til 5,4 % i Region Sjælland. For UKA er variationen fra 4,1 % i Region Midtjylland til 6,9 % i Region Sjælland. På afdelingsniveau er der variation mellem afdelinger og over tid (Tabel 34.2 og Tabel 35.2).

Diskussion og implikationer

Revisionsraterne for TKA og UKA er henholdsvis 3,6 % og 5,4 %. Revisionsraten for TKA er stort set uændret, mens revisionsraten for UKA er steget fra 4,7 % til 5,4 % sammenlignet med den foregående årsrapport. Begge revisionsrater ligger omkring de fastsatte udviklingsmål.

Den observerede forskel mellem TKA og UKA stemmer overens med eksisterende litteratur, der traditionelt har taget udgangspunkt i registerdata. Det er vigtigt at være forsigtig med direkte sammenligninger af revisionsraterne for TKA og UKA.

Vurdering af Indikatoren

Styregruppen vurderer, at re-operationsraterne for både TKA og UKA inden for 5 år er indenfor et acceptabelt niveau, men opfordrer til fortsat fokus på kvalitetsforbedring. Afdelinger, der udfører UKA-procedurer, opfordres til fortsat at prioritere, at personalet når det anbefalede årlige volumen. Regelmæssige audit bør gennemføres for at identificere faktorer, der kan påvirke disse rater, med det formål at reducere dem yderligere, hvor det er muligt.

Særlig opmærksomhed bør rettes mod at forstå de kliniske beslutningsprocesser, der fører til revisioner af UKA, for at kunne identificere, om der er specifikke patientgrupper eller operative teknikker, der kræver yderligere tilpasning eller opfølgning. Dette vil kunne styrke den kliniske praksis og forbedre patientresultaterne på tværs af Danmark.

Indikator 8a: Andel af patienter med primær TKA, der er revideret (dvs. implantat fjernet, udskiftet eller tilføjet) indenfor 5 år.
Indikator 8b: Andel af patienter med primær mUKA, der er revideret (dvs. implantat fjernet, udskiftet eller tilføjet) indenfor 5 år.

Styregruppens medlemmer

Martin Lindberg-Larsen, Ledende overlæge, Professor, ph.d., Formand for styregruppen, OUH Odense Universitetshospital, Region Syddanmark

Klaus Poulsen, Overlæge, Sjællands Universitetshospital Køge, Region Sjælland

Andreas Kappel, Overlæge, Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland

Per Wagner Kristensen, Direktør på Privathospitalet Mølholm, repræsentant for danske privathospitaler, Sundhed Danmark

Christian Wied, Overlæge, ph.d, Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden

Daan Koppens, Overlæge, ph.d, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland

Trine Ahlmann Pedersen, Sygeplejerske, Post.Doc, Odense Universitetshospital, Dansk Sygepleje Råd

Jens Risager, Patientrepræsentant

Pernille Iversen, Epidemiolog, SundK

Faiza Ali, Datamanager, SundK

Anders El-Galaly, Afdelingslæge, ph.d, Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Thomas Linding Jakobsen, Fysioterapeut, ph.d., Danske Fysioterapeuter

Troels Mark Christensen, Kvalitetskonsulent, ph.d, Evidenspecialist, SundK

Regionale kommentarer

Region Hovedstaden: Region Hovedstaden har meldt tilbage, at der ingen kommentarer er til årsrapporten.

Region Sjælland: Region Sjælland har meldt tilbage, at der ingen kommentarer er til årsrapporten.

Region Syddanmark: Region Syddanmark har meldt tilbage, at der ingen kommentarer er til årsrapporten.

Region Midtjylland: Region Midtjylland har meldt tilbage, at der ingen kommentarer er til årsrapporten.

Region Nordjylland: Region Nordjylland har meldt tilbage, at der ingen kommentarer er til årsrapporten.

Om denne rapport

Dansk Knæalloplastik Register

© Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut 2026

Udarbejdet af:

Rapportens analyser er udarbejdet af Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut (SundK). Rapporten er auditeret og kommenteret af styregruppen

Forperson for databasen:

Martin Lindberg-Larsen, Ledende overlæge, Professor, ph.d., OUH Odense Universitetshospital

Email: Martin.Lindberg-Larsen@rsyd.dk

SundK kontaktperson:

Kvalitetskonsulent Troels Mark Christensen, Tlf.: +45 51230181 og e-mail: trochr@sundk.dk.

Udgiver:

Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut

Hedeager 3

8200 Aarhus N

www.sundk.dk

Indholdet kan frit citeres med tydelig kildeangivelse

Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet

Ved plastik forstås kirurgisk tildannelse eller udformning. Præfixet allo- betegner fremmedmateriale. Alloplastik betegner således kirurgisk tildannelse eller udformning med anvendelse af fremmedmateriale. Såfremt alloplastikken udføres i et led, f.eks. knæet eller hoften, taler man om ledalloplastik. I daglig sprogbrug anvendes termen alloplastik ikke alene om selve den kirurgiske tildannelse men også om det indsatte materiale (protesen).

Ved knæalloplastikoperation forstås operation med indsættelse af fremmedmateriale (f.eks. metal) som erstatning af ledoverflade i knæet. Ved primæroperation forstås den første operation med indsættelse af alloplastik (knæprotese). Ved revision forstås enhver senere operation, hvor den indsatte alloplastik (knæprotesen) suppleres, modificeres/udskiftes eller fjernes. Sekundære operationer (reoperationer) uden påvirkning af den indsatte protese (f.eks. artroskopi) betegnes ikke revision. Revisioner er således en delmængde af reoperationer, og kun revisionerne indberettes til DKR.

Dansk Knæalloplastikregister (DKR) indsamler information om operationer med indsættelse af knæprotese uanset indikationen for operationen og uanset, om der er tale om primæroperation (førstegangsoperation) eller revision (operation), hvor der tilføjes, udskiftes eller fjernes dele af en knæprotese i et knæ, hvor der tidligere er udført primæroperation).

Ved en knæprotese forstås enhver indsættelse af kunstmateriale, der har til formål varigt at erstatte ledbærende overflader i knæet. Definitionen omfatter totalproteser og delproteser, uanset protesernes størrelse, og om de indsættes i femorotibiale eller femoropatellare ledkamre.

Formålet med Dansk Knæalloplastikregister er

  • at levere valid epidemiologisk information om operationer med indsættelse af knæalloplastik
  • at monitorere kvaliteten af behandlinger ved anvendelse af kvalitetsindikatorer
  • at give de enkelte afdelinger information til stadig forbedring af egne resultater
  • at give regionale kvalitetsorganisationer og centrale myndigheder mulighed for overvågning af kvaliteten af behandlingen
  • at følge ændringer i demografi, teknik og implantatvalg
  • at stimulere det faglige engagement blandt knækirurger og andre, der er involverede i behandlingen
  • at afsløre teknikker og implantater med tilsyneladende dårlige resultater mhp. nærmere undersøgelse

og derigennem

at forbedre resultaterne for patienter, der behandles med indsættelse af knæprotese.

Dansk Knæalloplastikregister er en national klinisk kvalitetsdatabase. Ud over de forpligtelser, som dette medfører, har DKR uafhængig forskningsaktivitet og indgår i relevant internationalt samarbejde

Datagrundlag

Dataudtræk

Dataudtræk fra KMS/KIP er fra marts 2026 (operationer 1. januar 1997 til 31. december 2025)

Data fra LPR er fra marts 2026

Data vedrørende vitalstatus fra CPR er fra marts 2026

Opgørelsesperioden er ændret i 2026, og auditperioden følger igen kalenderåret.

Statistiske Analyser

For hver indikator er et tilhørende funnelplot præsenteret. Funnelplot er et punktdiagram af patientpopulationens størrelse mod det opnåede indikatorresultat. De runde prikker viser indikatorresultatet på y-aksen mod antallet af patientforløb i den givne opgørelse i året (x-aksen). Den røde linje viser fastsat standard. Den omkringliggende tragt viser et 95 % konfidensinterval omkring standarden. Der skal gøres opmærksom på, at konfidensintervallet i tabelkolonnen for det enkelte estimat/indikatorresultat for landsplan/regioner/afdelinger ikke giver samme information som konfidensintervallet i funnelplottet, idet konfidensintervallet i funnelplottet er beregnet i forhold til den vedtagne standard. Konfidensintervallerne i indikatorberegningerne er beregnet for hvert enkelt estimat.

Resultater, der ligger uden for tragten afviger markant fra den fastsatte standard, når der tages højde for den statistiske usikkerhed omkring standarden. Enheder uden målbar produktion er ekskluderet fra analyserne. Beregningen af konfidensintervaller er baseret på samme metode som konfidensintervaller for den pågældende indikator.

Ved fortolkning af resultater skal der udvises særlig forsigtighed for indikatorer med få forløb pga. statistisk usikkerhed (95 % konfidensintervallet er bredt).

Dækningsgrad

En høj dækningsgrad er forudsætningen for at drage valide konklusioner og at give meningsfulde anbefalinger vedrørende indikatorerne.

Den samlede dækningsgrad for primære operationer for året 2025 er 98,5 % Tabel 36.1.

Der er flere offentlige og private hospitaler der har en indrapportering på 100 %, og kun få privathospitaler der ligger under 95 %.

Den samlede dækningsgrad for revisioner er 98,2 % Tabel 36.2.

Der er 26 revisioner der ikke er indberettet – af dem er de 23 fra hospitaler i Region Hovedstaden.

Datavaliditeten vurderes at være tilfredsstillende.

Forskning

Procedure for igangsætning af forskningsprojekter med data fra DKR

Med henblik på opstart af forskningsprojekt med udtræk af data fra DKR skal der foreligge en protokol med relevant fyldestgørende beskrivelse af projektet. Der skal desuden udfyldes ansøgningsskema via SundK forskningsadgang. Endvidere skal forskeren indhente tilladelse fra Datatilsynet til projektet om at videregive DKR data. Find flere oplysninger på Forside - Teknisk dokumentation - Data til forskning.

Der er opfordres til at sende artiklen til DKR, når den er publiceret.

Registerbaseret forskning – DKR, Årsrapport 2025 1–80

1. Laigaard J, Aljuboori SM, Nikolajsen L, Mathiesen O, Lunn TH, Lindberg-Larsen M, Overgaard S (2025) Chronic pain after primary total and medial unicompartmental knee arthroplasty for osteoarthritis: a Danish nationwide cross-sectional survey. Acta Orthop 96:814–821

2. Leta TH, Chang RN, Lie SA, et al (2025) Antibiotic-Loaded Bone Cement and Risk of Infection After Knee Arthroplasty in High-Risk Patients: A Register Based Meta-Analysis. JB JS Open Access 10:e25.00061

3. Hald JT, Odgaard A, Petersen MM, El-Galaly A (2026) The number of prior knee arthroscopies is associated with an incremental increase in risk of revision in a subsequent total knee arthroplasty. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 34:1327–1335

4. HALD JT, FENSTAD AM, EL-GALALY A, ODGAARD A, FURNES ON (2026) Similar incidence and implant survival of multiply revised knee arthroplasties in Norway and Denmark: a register study of the Danish and Norwegian Knee Arthroplasty registries from 1998–2021. Acta Orthop 97:110–116

5. Kristensen NK, Gundtoft PH, Elmengaard B, Pedersen AB, Lange J (2025) Cause of death following revision for periprosthetic joint infection or major aseptic revision in total hip and knee arthroplasty. J Bone Jt Infect 10:543–552

6. Bredgaard Jensen C, Lindberg-Larsen M, Kappel A, Henkel C, Mark-Christensen T, Gromov K, Troelsen A (2025) Analysis of national real-world data on reoperations after medial unicompartmental knee arthroplasty : insights from a high-usage country. Bone Joint J 107-B:314–321

7. Risager S, Troelsen A, Viberg B, Henkel C, Lindberg-Larsen M (2025) Risk of Early Periprosthetic Tibial Fracture After Medial Unicompartmental Knee Arthroplasty with Cemented Versus Cementless Fixation: A Nationwide Cohort Study. J Bone Joint Surg Am 107:1670–1679

8. Risager SK, Troelsen A, Viberg B, Lindberg-Larsen M (2025) High Reoperation Rate After Osteosynthesis of Proximal Periprosthetic Tibial Fractures Around Medial Unicompartmental Knee Arthroplasty. JB JS Open Access 10:e25.00204

9. Anneberg M, Troelsen A, Gundtoft P, Pedersen AB (2025) Association of socioeconomic inequality and risk of periprosthetic joint infection after total knee arthroplasty: a Danish cohort study of 75,141 cases. Acta Orthop 96:371–379

10. Anneberg M, Troelsen A, Gundtoft PH, Pedersen AB (2025) Clinical profile and risk of periprosthetic joint infection after total knee arthroplasty in patients with and without diabetes. Bone Joint J 107-B:813–820

11. Bunyoz KI, Lindberg-Larsen M, Gromov K, Troelsen A (2025) Optimising outcomes in lateral unicompartmental knee arthroplasty: Analysing 25 years of registry data. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc. https://doi.org/10.1002/ksa.12785

12. Rasmussen LE, Hoffmann AG, Blanche P, Espersen F, Justesen TF, Rasmussen LE, Hangaard S, Christensen R, Odgaard A (2025) Surgeon Training and Revision Rates After Patellofemoral Arthroplasty. JAMA Netw Open 8:e2517825

13. Von Hintze J, Ponkilainen V, W-Dahl A, et al (2025) Incidence of constrained condylar and hinged knee implants and mid- to long-term survivorship: a register-based study from the Nordic Arthroplasty Register Association (NARA). Acta Orthop 96:142–150

14. Jensen SS, Gadgaard NR, Jensen HAR, Wang L, Pedersen AB (2025) Representativeness of participants in the Danish National Health Survey across 422,371 orthopedic surgeries: a study of hip and knee arthroplasty and hip fracture patients. Arch Orthop Trauma Surg 145:319

15. Kornvig S, Kehlet H, Jørgensen CC, Fink-Jensen A, Videbech P, Pedersen AB, Varnum C (2025) Association of preoperative psychopharmacological treatment and the risk of new chronic opioid use after hip and knee arthroplasty: a Danish registry-based cohort study of 73,033 procedures. Acta Orthop 96:492–498

16. Risager SK, Arndt KB, Abrahamsen CS, Viberg B, Odgaard A, Lindberg-Larsen M (2025) Reoperations After Operatively and Non-Operatively Treated Periprosthetic Knee Fractures: A Nationwide Study on 1,931 Fractures After Primary Total Knee Arthroplasty. J Arthroplasty 40:1622–1628

17. Kristensen NK, Gundtoft PH, Elmengaard B, Pedersen AB, Lange J (2025) Increased Mortality Following Periprosthetic Joint Infection After Total Knee Arthroplasty: A Microbiologically Verified Nationwide Cohort of 916 Cases. J Arthroplasty S0883-5403(25)00650–3

18. Hoogervorst L, Nelissen RGHH, Van Steenbergen L, et al (2025) Pooling data for primary total knee implants across national registries: is the same implant used in multiple registries and for the same patient group? An observational study. Acta Orthop 96:339–347

19. PAJANIAYE JB, ALSING P, STISEN MG, HORVÁTH-PUHÓ E, GADEMAN MGJ, PEDERSEN AB, MECHLENBURG I (2025) Association between body mass index and return to work following primary knee arthroplasty: a population-based cohort study on 6,128 patients from Danish national registers. Acta Orthop 96:529–536

20. Hald JT, El-Galaly AB, Petersen MM, Lindberg-Larsen M, Christensen R, Odgaard A (2025) The downstream risk of multiple revisions following a prior TKA revision due to infection is higher compared to an aseptic TKA revision: A nationwide register study. J Exp Orthop 12:e70246

21. Bredgaard Jensen C, Lindberg-Larsen M, Kappel A, Henkel C, Mark-Christensen T, Gromov K, Troelsen A (2025) Analysis of national real-world data on reoperations after medial unicompartmental knee arthroplasty : insights from a high-usage country. Bone Joint J 107-B:314–321

22. Anneberg M, Troelsen A, Gundtoft P, Pedersen AB (2025) Association of socioeconomic inequality and risk of periprosthetic joint infection after total knee arthroplasty: a Danish cohort study of 75,141 cases. Acta Orthop 96:371–379

23. Risager S, Troelsen A, Viberg B, Henkel C, Lindberg-Larsen M (2025) Risk of Early Periprosthetic Tibial Fracture After Medial Unicompartmental Knee Arthroplasty with Cemented Versus Cementless Fixation: A Nationwide Cohort Study. J Bone Joint Surg Am 107:1670–1679

24. Elkjær Christensen AL, Bredgaard Jensen C, Gromov K, Mark-Christensen T, Lindberg-Larsen M, Troelsen A (2024) Champions in usage of medial unicompartmental knee arthroplasty : The story behind the Danish success. Orthopadie (Heidelb) 53:246–254

25. Smeets MJR, Kristiansen EB, Nemeth B, Huisman MV, Cannegieter SC, Pedersen AB (2024) Risks of major bleeding and venous thromboembolism in patients undergoing total hip or total knee arthroplasty using therapeutic dosages of DOACs. J Thromb Thrombolysis. https://doi.org/10.1007/s11239-024-03015-9

26. Nemeth B, Smeets M, Pedersen AB, et al (2024) Development and validation of a clinical prediction model for 90-day venous thromboembolism risk following total hip and total knee arthroplasty: a multinational study. J Thromb Haemost 22:238–248

27. Anneberg M, Kristiansen EB, Troelsen A, Gundtoft P, Sørensen HT, Pedersen AB (2024) Enhancing the data capture of periprosthetic joint infections in the Danish Knee Arthroplasty Registry: validity assessment and incidence estimation. Acta Orthop 95:166–173

28. Arndt KB, Schrøder HM, Troelsen A, Andersen MR, Rasmussen LE, Lindberg-Larsen M (2024) “Pain without loosening”-revisions of knee arthroplasties in the Danish Knee Arthroplasty Register. Dan Med J 71:A04230242

29. Iversen KG, Haaber RS, Stisen MB, Klenø AS, Lindberg-Larsen M, Pedersen AB, Mechlenburg I (2024) The impact of comorbidity status on knee function 1 year after total knee arthroplasty: a population-based cohort study. Acta Orthop 95:243–249

30. Leta TH, Lie SA, Fenstad AM, et al (2024) Periprosthetic Joint Infection After Total Knee Arthroplasty With or Without Antibiotic Bone Cement. JAMA Netw Open 7:e2412898

31. Risager SK, Arndt KB, Abrahamsen C, Viberg B, Odgaard A, Lindberg-Larsen M (2024) Risk and Epidemiology of Periprosthetic Knee Fractures After Primary Total Knee Arthroplasty: A Nationwide Cohort Study. J Arthroplasty S0883-5403(24)00480–7

32. Hald JT, Knudsen UK, Petersen MM, Lindberg-Larsen M, El-Galaly AB, Odgaard A (2024) Risk factors associated with re-revision following revision total knee arthroplasty: a systematic review. Bone Jt Open 5:644–651

33. Mikkelsen M, Rasmussen LE, Price A, Pedersen AB, Gromov K, Troelsen A (2023) Does changes in unicompartmental knee arthroplasty practice pattern influence reasons for revision? Bone Jt Open 4:923–931

34. Anneberg M, Troelsen A, Gundtoft P, Sørensen HT, Pedersen AB (2023) Temporal trends in revision rate due to knee periprosthetic joint infection: a study of 115,120 cases from the Danish Knee Arthroplasty Register. Acta Orthop 94:616–624

35. Leta TH, Fenstad AM, Lygre SHL, et al (2023) The use of antibiotic-loaded bone cement and systemic antibiotic prophylactic use in 2,971,357 primary total knee arthroplasties from 2010 to 2020: an international register-based observational study among countries in Africa, Europe, North America, and Oceania. Acta Orthop 94:416–425

36. Arndt KB, Schrøder HM, Troelsen A, Lindberg-Larsen M (2023) Patient-Reported Outcomes and Satisfaction 1 to 3 Years After Revisions of Total Knee Arthroplasties for Unexplained Pain Versus Aseptic Loosening. J Arthroplasty 38:535-540.e3

37. Arndt KB, Schrøder HM, Troelsen A, Lindberg-Larsen M (2023) Patient-reported outcomes and satisfaction after revisions of medial unicompartmental knee arthroplasties for unexplained pain vs aseptic loosening. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc. https://doi.org/10.1007/s00167-023-07483-z

38. Henkel C, Styrkársdóttir U, Thorleifsson G, et al (2023) Genome-wide association meta-analysis of knee and hip osteoarthritis uncovers genetic differences between patients treated with joint replacement and patients without joint replacement. Ann Rheum Dis 82:384–392

39. Irmola T, Ponkilainen V, Mäkelä KT, et al (2022) Impact of Nordic Arthroplasty Register Association (NARA) collaboration on demographics, methods and revision rates in knee arthroplasty: a register-based study from NARA 2000-2017. Acta Orthop 93:866–873

40. Mikkelsen M, Price A, Pedersen AB, Gromov K, Troelsen A (2022) Optimized medial unicompartmental knee arthroplasty outcome: learning from 20 years of propensity score matched registry data. Acta Orthop 93:390–396

41. Lindberg-Larsen M, Petersen PB, Corap Y, Gromov K, Jørgensen CC, Kehlet H, Centre for Fast-track Hip and Knee Replacement collaborating group (2022) Fast-track revision knee arthroplasty. Knee 34:24–33

42. El-Galaly A, Hansen AT, Kappel A (2022) The use of tourniquet in primary total knee arthroplasty does not increase the risk of venous thromboembolism within 90 days of surgery: a Danish nationwide cohort study of 19,804 patients. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc. https://doi.org/10.1007/s00167-022-06965-w

43. Arndt KB, Schrøder HM, Troelsen A, Lindberg-Larsen M (2022) Prosthesis survival after revision knee arthroplasty for “pain without loosening” versus “aseptic loosening”: a Danish nationwide study. Acta Orthop 93:103–110

44. Arndt KB, Schrøder HM, Troelsen A, Lindberg-Larsen M (2022) Opioid and Analgesic Use Before and After Revision Knee Arthroplasty for the Indications “Pain Without Loosening” Versus “Aseptic Loosening” - A Danish Nationwide Study. J Arthroplasty S0883-5403(22)00379–5

45. Schelde AB, Petersen J, Jensen TB, Gromov K, Overgaard S, Olesen JB, Jimenez-Solem E (2021) Validation of registration of pharmacological treatment in the Danish Hip and Knee Arthroplasty Registers. Basic Clin Pharmacol Toxicol 128:455–462

46. Schelde AB, Petersen J, Jensen TB, Gromov K, Overgaard S, Olesen JB, Jimenez-Solem E (2021) Thromboembolic and bleeding complications following primary total knee arthroplasty : a Danish nationwide cohort study. Bone Joint J 103-B:1571–1577

47. Laursen CC, Meyhoff CS, Petersen TS, Jimenez-Solem E, Sørensen AMS, Lunn TH (2021) Fatal outcome and intensive care unit admission after total hip and knee arthroplasty: An analytic of preoperative frailty and comorbidities. Acta Anaesthesiol Scand 65:1390–1396

48. Hald JT, Hesselvig AB, Jensen AK, Odgaard A (2021) Revision for periprosthetic joint infection rate stratified by seasonality of operation in a national population of total and unicompartmental knee arthroplasty patients: a register-based analysis. J Bone Jt Infect 6:111–117

49. Irmola T, Ponkilainen V, Mäkelä KT, et al (2021) Association between fixation type and revision risk in total knee arthroplasty patients aged 65 years and older: a cohort study of 265,877 patients from the Nordic Arthroplasty Register Association 2000-2016. Acta Orthop 92:91–96

50. Daugberg L, Jakobsen T, Nielsen PT, Rasmussen M, El-Galaly A (2021) A projection of primary knee replacement in Denmark from 2020 to 2050. Acta Orthop 92:448–451

51. Christensen BB, El-Galaly A, Laursen JO, Lind M (2021) Eighty Percent Survival of Resurfacing Implants in the Knee After 10 Years: A Nationwide Cohort Study on 379 Procedures from the Danish Knee Arthroplasty Registry. Cartilage 13:900S-906S

52. Vestergaard V, Pedersen AB, Tengberg PT, Troelsen A, Schrøder HM (2020) 20-year trends of distal femoral, patellar, and proximal tibial fractures: a Danish nationwide cohort study of 60,823 patients. Acta Orthop 91:109–114

53. Vestergaard V, Becic Pedersen A, Borbjerg Hare K, Morville Schrøder H, Troelsen A (2020) Knee Fracture Increases TKA Risk After Initial Fracture Treatment and Throughout Life. Clin Orthop Relat Res 478:2036–2044

54. Cordtz R, Odgaard A, Kristensen LE, Overgaard S, Dreyer L (2020) Risk of medical complications following total hip or knee arthroplasty in patients with rheumatoid arthritis: A register-based cohort study from Denmark. Semin Arthritis Rheum 50:30–35

55. Petersen PB, Jørgensen CC, Gromov K, Kehlet H, Lundbeck Foundation Centre for Fast-track Hip and Knee Replacement Collaborative Group (2020) Venous thromboembolism after fast-track unicompartmental knee arthroplasty - A prospective multicentre cohort study of 3927 procedures. Thromb Res 195:81–86

56. Pedersen C, Troensegaard H, Laigaard J, Koyuncu S, Schrøder HM, Overgaard S, Mathiesen O, Karlsen APH (2020) Differences in patient characteristics and external validity of randomized clinical trials on pain management following total hip and knee arthroplasty: a systematic review. Reg Anesth Pain Med 45:709–715

57. Niemeläinen MJ, Mäkelä KT, Robertsson O, W-Dahl A, Furnes O, Fenstad AM, Pedersen AB, Schrøder HM, Reito A, Eskelinen A (2020) The effect of fixation type on the survivorship of contemporary total knee arthroplasty in patients younger than 65 years of age: a register-based study of 115,177 knees in the Nordic Arthroplasty Register Association (NARA) 2000-2016. Acta Orthop 91:184–190

58. Justesen T, Olsen JB, Hesselvig AB, Mørup-Petersen A, Odgaard A (2020) Does intraoperative contamination during primary knee arthroplasty affect patient-reported outcomes for patients who are uninfected 1 year after surgery? A prospective cohort study of 714 patients. Acta Orthop 91:750–755

59. El-Galaly A, Nielsen PT, Kappel A, Jensen SL (2020) Reduced survival of total knee arthroplasty after previous unicompartmental knee arthroplasty compared with previous high tibial osteotomy: a propensity-score weighted mid-term cohort study based on 2,133 observations from the Danish Knee Arthroplasty Registry. Acta Orthop 91:177–183

60. El-Galaly A, Grazal C, Kappel A, Nielsen PT, Jensen SL, Forsberg JA (2020) Can Machine-learning Algorithms Predict Early Revision TKA in the Danish Knee Arthroplasty Registry? Clin Orthop Relat Res 478:2088–2101

61. Henkel C, Mikkelsen M, Pedersen AB, Rasmussen LE, Gromov K, Price A, Troelsen A (2019) Medial unicompartmental knee arthroplasty: increasingly uniform patient demographics despite differences in surgical volume and usage-a descriptive study of 8,501 cases from the Danish Knee Arthroplasty Registry. Acta Orthop 90:354–359

62. Gøttsche D, Gromov K, Viborg PH, Bräuner EV, Pedersen AB, Troelsen A (2019) Weight affects survival of primary total knee arthroplasty: study based on the Danish Knee Arthroplasty Register with 67,810 patients and a median follow-up time of 5 years. Acta Orthop 90:60–66

63. El-Galaly A, Kappel A, Nielsen PT, Jensen SL (2019) Revision Risk for Total Knee Arthroplasty Converted from Medial Unicompartmental Knee Arthroplasty: Comparison with Primary and Revision Arthroplasties, Based on Mid-Term Results from the Danish Knee Arthroplasty Registry. J Bone Joint Surg Am 101:1999–2006

64. Skrejborg P, Petersen KK, Kold S, Kappel A, Pedersen C, Østgaard SE, Simonsen O, Arendt-Nielsen L (2019) Presurgical Comorbidities as Risk Factors For Chronic Postsurgical Pain Following Total Knee Replacement. Clin J Pain 35:577–582

65. El-Galaly A, Nielsen PT, Jensen SL, Kappel A (2018) Prior High Tibial Osteotomy Does Not Affect the Survival of Total Knee Arthroplasties: Results From the Danish Knee Arthroplasty Registry. J Arthroplasty 33:2131-2135.e1

66. Cordtz RL, Zobbe K, Højgaard P, Kristensen LE, Overgaard S, Odgaard A, Lindegaard H, Dreyer L (2018) Predictors of revision, prosthetic joint infection and mortality following total hip or total knee arthroplasty in patients with rheumatoid arthritis: a nationwide cohort study using Danish healthcare registers. Ann Rheum Dis 77:281–288

67. NiemeläInen MJ, MäKelä KT, Robertsson O, W-Dahl A, Furnes O, Fenstad AM, Pedersen AB, Schrøder HM, Huhtala H, Eskelinen A (2017) Different incidences of knee arthroplasty in the Nordic countries. Acta Orthop 88:173–178

68. Glassou EN, Pedersen AB, Hansen TB (2017) Is decreasing mortality in total hip and knee arthroplasty patients dependent on patients’ comorbidity? Acta Orthop 88:288–293

69. El-Galaly A, Haldrup S, Pedersen AB, Kappel A, Jensen MU, Nielsen PT (2017) Increased risk of early and medium-term revision after post-fracture total knee arthroplasty. Acta Orthop 88:263–268

70. Badawy M, Fenstad AM, Bartz-Johannessen CA, et al (2017) Hospital volume and the risk of revision in Oxford unicompartmental knee arthroplasty in the Nordic countries -an observational study of 14,496 cases. BMC Musculoskelet Disord 18:388

71. Lindberg-Larsen M, Pitter FT, Voldstedlund M, Schrøder HM, Bagger J (2017) Microbiological diagnosis in revision of infected knee arthroplasties in Denmark. Infect Dis (Lond) 49:824–830

72. Lindberg-Larsen M, Jørgensen CC, Bagger J, Schrøder HM, Kehlet H (2016) Revision of infected knee arthroplasties in Denmark. Acta Orthop 87:333–338

73. Gøttsche D, Lind T, Christiansen T, Schrøder HM (2016) Cementless metaphyseal sleeves without stem in revision total knee arthroplasty. Arch Orthop Trauma Surg 136:1761–1766

74. Gottfriedsen TB, Schrøder HM, Odgaard A (2016) Transfemoral Amputation After Failure of Knee Arthroplasty: A Nationwide Register-Based Study. J Bone Joint Surg Am 98:1962–1969

75. Gottfriedsen TB, Schrøder HM, Odgaard A (2016) Knee Arthrodesis After Failure of Knee Arthroplasty: A Nationwide Register-Based Study. J Bone Joint Surg Am 98:1370–1377

76. Münch HJ, Jacobsen SS, Olesen JT, Menné T, Søballe K, Johansen JD, Thyssen JP (2015) The association between metal allergy, total knee arthroplasty, and revision: study based on the Danish Knee Arthroplasty Register. Acta Orthop 86:378–383

77. Lindberg-Larsen M, Jørgensen CC, Husted H, Kehlet H (2015) Early morbidity after simultaneous and staged bilateral total knee arthroplasty. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc 23:831–837

78. Deleuran T, Vilstrup H, Overgaard S, Jepsen P (2015) Cirrhosis patients have increased risk of complications after hip or knee arthroplasty. Acta Orthop 86:108–113

79. Glassou EN, Pedersen AB, Hansen TB (2014) Risk of re-admission, reoperation, and mortality within 90 days of total hip and knee arthroplasty in fast-track departments in Denmark from 2005 to 2011. Acta Orthop 85:493–500

80. Lindberg-Larsen M, Jørgensen CC, Bæk Hansen T, Solgaard S, Odgaard A, Kehlet H (2014) Re-admissions, re-operations and length of stay in hospital after aseptic revision knee replacement in Denmark: a two-year nationwide study. Bone Joint J 96-B:1649–1656

Primær operationer

Demografi

Incidensen af primæroperationer steg markant fra 2021 til 2022, men har siden stabiliseret sig med en mindre årlig stigning.

Den tidligere skæve kønsfordeling blandt patienter, der gennemgår primæroperation, fortsætter med at udlignes. I 2025 udgjorde kvinder 55 % af patienterne.

Den gennemsnitlige alder ved primæroperation var i 2025 68 år, hvilket er cirka ét år højere end gennemsnittet for perioden 1997–2021. Hovedparten af patienterne var fortsat mellem 60 og 79 år (68 %). Andelen af patienter i alderen 80–89 år var fortsat svagt stigende og udgjorde i 2025 godt 13 %, mens patienter på 90 år eller derover fortsat udgjorde en meget lille andel (0,3 %). Patienter under 50 år udgjorde cirka 2,5 % af populationen, heraf omkring 0,3 % under 40 år.

Primær artrose var fortsat den dominerende grundlidelse og lå til grund for mere end 87 % af operationerne. Sekundær artrose, eksempelvis efter tidligere meniskkirurgi, udgjorde knap 8 % af tilfældene. Øvrige grundlidelser forekom sjældent og har været stabile gennem de seneste år.

BMI-fordelingen har været stort set uændret gennem de senere år. I 2025 var 20 % normalvægtige, mens 80 % havde forhøjet BMI. Andelen af svært overvægtige patienter (BMI >40) var fortsat stabil omkring 5 %.

Perioperativ teknik

Efter flere års gradvis reduktion i anvendelsen af regional anæstesi (spinal/epidural) og en tilsvarende stigning i brugen af generel anæstesi sås i 2025 et mindre yderligere fald i anvendelsen af regional anæstesi. Regional anæstesi blev anvendt ved 65 % af operationerne, mens generel anæstesi blev anvendt ved 32 %.

Den gennemsnitlige operationstid var i 2025 cirka 65 minutter for primær total knæalloplastik (TKA) og cirka 45 minutter for medial unikompartmental knæalloplastik (mUKA). Operationstiden er faldet gennem en længere årrække og var til sammenligning 89 minutter for TKA i 1997. Udviklingen afspejler sandsynligvis både øget subspecialisering og ændringer i fordelingen mellem TKA- og UKA-operationer.

Den gennemsnitlige indlæggelsestid i 2025 var under ét døgn for TKA og 0,6 døgn for UKA. Dette er de hidtil laveste niveauer og understøtter, at fast-track-konceptet nu er generelt implementeret ved primære knæalloplastikoperationer i Danmark.

For patienter, der ikke modtog antikoagulationsbehandling (AK-behandling) præoperativt, var den planlagte varighed af tromboseprofylakse på hovedparten af hospitalerne ≤5 dage.

Protesekoncept

Andelen af patienter, der tilbydes medial unikompartmental knæalloplastik (mUKA), er fortsat stigende. I 2025 udgjorde mUKA 35 % af alle primæroperationer, hvilket er den hidtil højeste andel. Andelen af laterale UKA og patellofemorale proteser var fortsat lav.

Der sås i 2025 ingen større regionale forskelle i andelen af UKA-operationer, som varierede fra 26 % til 35 % mellem regionerne. Der var dog fortsat betydelig variation mellem de enkelte hospitaler. Privathospitalerne havde en væsentligt højere andel mUKA-operationer med samlet 43 %. Den veldokumenterede sammenhæng mellem volumen (kirurg/hospital) og proteseoverlevelse bør fortsat tillægges opmærksomhed.

Anvendelsen af patellakomponent ved TKA-operationer har været stabil gennem de seneste tre år, hvor omkring 68 % fik isat en patellakomponent. I 2025 observeredes et fald til 62 %. Udviklingen kan muligvis hænge sammen med den stigende anvendelse af ucementeret fiksation.

Demografi

Perioperativ teknik

Indlæggelsestid
Tromboseprofylakse

Tabel 47.1 viser, at tromboseprofylakse til primær TKA og UKA i 2025 oftest kun gives under indlæggelse (i op til fem dage). Samlet modtog 97 % kun tromboseprofylakse under indlæggelsen i overensstemmelse med gældende retningslinjer for patienter der opereres i et fast-track set-up med kort indlæggelsestid < 5 dage. Kun 1 % fik forlænget profylakse på 6-10 dage og under 1 % fik ekstra forlænget behandling over 10 dage. Der er stort set ingen variation i dette mønster over hele landet. Kun Rigshospitalet anvender længerevarende profylakse end gennemsnittet, hvilket formentlig afspejler en anden patientpopulation af primære knæ.

Tabel 47.2 viser større variation i tromboseprofylakse ved revisionsoperationer end ved primære operationer. Dog er det 86 %, der kun fik tromboseprofylakse under indlæggelsen, hvilket formentlig afspejler at mange knærevisioner også følger et fast-track set-up med relativ kort indlæggelse. Samlet var der 9 % der modtog forlænget behandling på 6-10 dage og ekstra forlænget profylakse over 10 dage blev anvendt hos 4 %. Vi ser at flere af de højt specialiserede afdelinger hyppigere anvender længerevarende tromboseprofylakse end gennemsnittet i 2025, hvilket formentlig afspejler case-mix og kompleksiteten af operationerne.

Overordnet viser tallene for planlagt varighed af tromboseprofylakse, at der er konsensus omkring brug af korttidsprofylakse ved primær knæalloplastik, mens billedet ved revisioner ikke er entydigt. På baggrund af de data der indsamles nu, ønsker vi i samarbejde med DHR at udvikle en indikator for tromboseprofylakse, der forhåbentlig kan være retningsanvisende.

Revisioner

Udvikling i antal revisioner

I 2025-2026 blev der registreret 1.454, hvilket er uændret fra 2024-2025 (1.531) og altså forsat højere end vi har set tidligere år.  Denne udvikling afspejler primært det historisk høje aktivitetsniveau for primære knæalloplastikker snarere end en forringelse af resultaterne, idet revisionsraterne forbliver stabile og tæt på udviklingsmålene.

Flergangsrevisioner:

Antallet af førstegangsrevisioner er jævnt fordelt over landet og afspejler i høj grad regionernes størrelse, fraset Region Midtjylland som har færre første gangs revisioner end forventet af deres populationsansvar (Region Hovedstaden: 32%, Region Sjælland 15%, Region Syddanmark 22%, Region Midtjylland 13% og Region Nordjylland: 8%). Derimod er der en udtalt forskel, hvis vi ser på 3+ revisioner, altså patienter som er revideret 3 eller flere gange tidligere. På landsplan tæller disse revisioner 60 ud af de totale 1.454 revisioner (4%) og Region Hovedstaden har opereret 25 (41%) af disse. I modsætning har Region Midtjylland og Syddanmark, som de næstmest befolkede regioner, stået for hhv. 11 (18%) og 10 (16%) af disse. Tilsammen færre end Region Hovedstaden, trods et større samlet populationsansvar.

Man skal være kritisk for validiteten af det kirurg-angivet antal af tidligere revisioner, da der formentligt er behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerheden skønnes dog ikke skævt fordelt mellem regioner, hvorfor en sammenligning på tværs forsat er relevant.

Forskellen mellem regionerne rejser flere spørgsmål. Er der nogen der opererer for meget? Er der nogen som opererede for lidt? Men måske vigtigst af alt; Skal 3+ revisioner betragtes som en hovedfunktionsopgave på linje med revisioner af primære proteser? Eller skal vi arbejde for et tættere nationalt samarbejde omkring disse få, komplekse patienter?

Fordeling af revisionsårsager

Aseptisk løsning: 18,4 %

Infektion: 19,6 %

Instabilitet: 18,4 %

Progression af artrose: 9,7%

Andre årsager: 33,9%

Infektion, aseptisk løsning og instabilitet er forsat de hyppigste årsager til revision og sammen dækker de næsten 60% af alle revisioner. Især infektionsområdet forbliver et fokuspunkt i de kommende år, hvor samarbejdet med HAIBA-databasen forhåbentligt vil kunne give os yderligere indsigt betydningen af bakteriologi for succesraten af PJI og en indsigt i ikke-erkendte PJI’er, som formentligt ligger til grund for nogle af revisionerne for aseptisk løsning.

Siden 2018 har på landsplan observeret et tydeligt fald i andelen af revisioner udført på baggrund af ”smerter uden løsning”. Årsagerne til dette kan være flere. Er nyere arbejde baseret på DKR fandt at indikation ”smerter uden løsning” har været brugt i revisioner, hvor indikationen ikke kunne dækkes af de øvrige grupper (KB Arndt 2024). Det øgede fokus har muligvis medført at disse revisioner i højere grad placeres i andre kategorier. En anden årsag er forventeligt at vi at der er tale om et reelt fald i udførelsen af revisioner på smerteindikation uden mekanisk årsag. Det er efterhånden velbelyst i litteraturen at resultatet af disse revisioner er tvivlsomme.

Alder og BMI:

Siden 2016 vi et set en langsom stigning i andelen af revisionspatienter som er over 80 år, hvilket i høj grad afspejler den generelle demografiske udvikling i Danmark. I 2025 var hver 8. revisionspatient over 80 år. Et tal som forventes at stige i fremtiden og dermed også udfordringerne med komorbiditet, knoglekvalitet og rehabiliteringsmuligheder. Modsat har fordelingen af BMI blandt revisioner været stationært over de seneste år. Kun hver femte revisionspatient har BMI<25, men over halvdelen har BMI<30. BMI<30 skaber sjældent problemer i revisionskirurgi, til gengæld er BMI>35 både en kirurgisk og anæstesiologisk udfordring. Denne gruppe har ligget uændret på omkring 16% igennem årene, fraset en enkeltstående top i 2023 på 19,8%. Andelen af svært overvægtige patienter som revideres, ligner altså andelen af de svært overvægtige som modtager primære proteser og skønnes derfor at være et afledt billede af deres øget revisionsrisiko.

Tromboseprofylakse

Implantatoverlevelse

Generelt

For alle overlevelsesanalyser skal det erindres, at proteseoverlevelse ikke nødvendigvis er det samme som god funktion af protesen. Der mangler fortsat patientens egen bedømmelse af status. Kun infektion kan betragtes som en tilnærmelsesvist absolut revisionsindikation, mens løsning, instabilitet, og ikke mindst smerter uden løsning er mere relative revisionsindikationer. Adskillige andre forhold (motivation, generelle helbred, alder etc.) vil bidrage til den samlede indikationsvurdering.

Det skal ved tolkningen af enhver overlevelsesanalyse erindres, at registerdata ikke er resultatet af randomiserede kliniske undersøgelser. Der kan således for de forskellige analyser forventes betydelig bias. Resultaterne skal hovedsageligt betragtes som hypotesegenererende, der kan motivere til kontrollerede undersøgelser.

Alle primæroperationer

Primær knæalloplastik overlevelsen, opdelt efter alloplastiktype (Figur Alloplastiktype, alle), viser en 10-års implantatoverlevelse på 95% for TKA, og knap 90% for mUKA og lUKA, baseret på alle data i DKR.

Overlevelse baseret på data fra de sidste 5 år (Figur Alloplastiktype, seneste 5 år), viser en forbedring i overlevelse af især delproteserne, med en overlevelse omkring 95% for både mUKA og lUKA. Analysen opdelt i perioder (Figur Alloplastiktype, seneste 5 år vs 5-10 år) viser, at der fortsæt er en forskel i overlevelse mellem TKA og mUKA efter 10 år. Tolkningen er ikke enkel, men kan være relateret til ændringer i revisionsindikationer, kirurgisk teknik og protesetyper.

Totalalloplastik

Analysen af kønsforskelle (Figur TKA, køn) viser en signifikant forskel på proteseoverlevelsen for kvinder og mænd. Risikoen for revision efter TKA er for mænd ca. 10 % højere end for kvinder.

Analysen af forskellige aldersgrupper (Figur TKA, alder) viser, at implantatoverlevelsen varierer kraftigt med alderen på operationstidspunktet. Der er væsentligt ringere overlevelse for patienter efter TKA i hvert af de tre yngre decennier end for aldersgruppen 70-79 år, og væsentlig bedre overlevelse for patienter, der er fyldt 80 år. Disse forskelle er alle statistisk signifikante. De observerede forskelle kan bl.a. skyldes bias i behandlingen af disse patienter (operation indikation/protese fixation/ protesetyper).

Analysen af fiksationstype i de seneste 5 år vs. seneste 5-10 år (Figur TKA, fiksation) viser, at der er ens overlevelse for cementerede og ucementerede proteser, hvorimod hybride proteser ligger let lavere.

Inddeling af patienterne i grupper efter BMI på operationstidspunktet (Figur TKA, BMI) viser, at patienterne med ekstrem fedme har en lavere proteseoverlevelse, der mangler dog Hazard Ratios.

Unikompartmentel alloplastik

Analysen af kønsforskelle ved medial UKA (Figur UKA, køn) viser signifikant forskel i proteseoverlevelse, hvor kvinder har en større risiko for revision end mænd. Dette er i kontrast til fundet ved TKA (Figur 27). Forskellen kan være relateret til protesestørrelser og fiksationstype.

Analysen af aldersgrupper ved medial UKA (Figur UKA, alder) viser samme mønster som ved TKA, at implantatoverlevelsen varierer med patientens alder på operationstidspunktet. Der er betydeligt ringere overlevelse for patienter yngre end 60 år i forhold til patienter over 70 år.

Periodeopdeling af medial UKA (Figur UKA, perioder) viser en forbedring af proteseoverlevelsen over tid. De sidste 3 perioder er med tydelig bedre overlevelse end de tidligste perioder. Årsagerne til denne ændring kan blandt andet være klinisk erfaring samt øget volumen af UKA. Registerets data kan ikke afsløre disse årsager.

Effekten af volumen af mUKA på de enkelte sygehuse (Figur UKA, volumen) viser en bedre overlevelse for høj volumen afdelinger sammenlignet med lav volumen afdelinger.

Revision

Implantatoverlevelse efter 1. revision med ikke-infektiøse årsag viser (Figur Proteseoverlevelse efter ikke-infektiøse førstegangsrevisioner), at 5-års overlevelsen er ca. 86% og 10-års overlevelsen er ca. 82%. Dette er markant lavere end ved primær alloplastik. Det er en meget inhomogen patientgruppe, men disse data bør alligevel kunne indgå i informationen til patienter, hvor en revisionsoperation overvejes. Analysen af årsagerne til 1. revision (Figur Proteseoverlevelse efter ikke-infektiøse førstegangsrevisioner, indikation) viser at revision som følge af aseptisk løsning er forbundet med den laveste overlevelse. Der er dog ca. 50% af revisioner udført med ukendt indikation (Andet).

Overblik over revisioner på grund af infektion viser (Figur Proteseoverlevelse efter førstegangsrevision pga. Infektion - operationstype), at overlevelse er markant lavere sammenlignet med revsioner udført af ikke-infektiøse årsager. Hovedparten af revisioner foretages inden for de første par år. To-stadie revisioner har den laveste overlevelse, hvilket muligvis afspejler en mere kompleks patientgruppe med flere komorbiditeter og en mere kompliceret infektionstilstand.

Primæroperationer

Totalalloplastik

Unikompartmentel alloplastik

Revisioner

Dansk Skulderalloplastik Register

Konklusioner og anbefalinger

Kompletheden for registrering af både primære alloplastikker og revisioner ligger stabilt og godt over 90%, således registrets data kan betragtes som værende dækkende for den danske population.

Generelt er resultaterne tilfredsstillende, både hvad angår indikatorerne og de supplerende opgørelser.

Registret lider dog fortsat under manglende PRO-data. De sidste patienter, hvorfra vi har PRO-data, blev opereret i 2021. Det er ærgerligt, når vi kan se, at der sker betydelige ændringer i behandlingen, både for alloplastikker indsat for artrose og indsat for fraktur. For begge indikationer indsættes et tiltagende antal revers alloplastikker, men hvorvidt det påvirker den patientoplevede kvalitet ved vi således ikke.

Indsamlingen af PRO-data blev stoppet med det argument, at data skulle indhentes i den enkelte region via den elektroniske patientjournal fremfor via et spørgeskema udsendt fra registret. Implementering af PRO-data i de enkelte regioner er midlertidig en tung og langsommelig proces. For klinikerne opleves det særligt frustrerende, at det er klinikeren selv, der skal arbejde på at få genindført PRO i den enkelte region. Det er en besværlig og tidskrævende proces, hvor der skal argumenteres i det regionale administrative system. Når man nedlægger en veletableret og værdifuld PRO-måling som i skulderalloplastik registret, er det vel ikke urimeligt at forvente, at man fik etableret en erstatning uden at klinkerne skal bruge tid og kræfter herpå.

Vigtige resultater og tendenser:

Incidensen af skulderalloplastik er stigende, mens fordelingen af de tre vigtigste indikationer er uændret sammenlignet de seneste par år (artrose 57%, rotator cuff artropati 22%, fraktur 16%)

Ved artrose anvendes et stigende antal revers proteser (46% i 2025). Betydningen for det kliniske resultat er ukendt jf. manglende PRO-målinger.

Ved rotator cuff artropati er revers protese nærmest enerådende og har frem til 2021 vist gode kliniske resultater.

Ved fraktur anvendes et stigende antal revers proteser frem for hemialloplastik (80% revers protese i 2025). Betydningen for det kliniske resultat efter 2021 er ukendt jf. manglende PRO-målinger.

Sammedagskirurgi er en ny indikator, hvor der ses en jævn stigning, dog med store regionale forskelle. Andelen af patienter, der udskrives samme dag, er afhængig af diagnosen og bør desuden sammenholdes med den anden nye indikator; genindlæggelse. Der er antagelig en vis sammenhæng, idet privathospitalerne udskriver næsten alle patienter samme dag, men samtidig har den største genindlæggelsesprocent, trods et mindre comorbidt casemix.

Oversigt over alle indikatorer

Kvalitetsindikatorer er hjørnestenene i en klinisk kvalitetsdatabases datasæt. Kvalitetsindikatorer kan defineres som målbare variable, der anvendes til at overvåge og evaluere behandlingskvaliteten. Indikatorerne er således parametre, der muliggør overvågning af væsentlige delelementer i et samlet patientforløb. Kvalitetsindikatorer kan ikke stå alene, men skal anvendes som led i en faglig analyse, fortolkning og vurdering. Kvaliteten af behandlingsydelser kan vurderes i relation til struktur, proces og resultat.

Principper for gode indikatorer er, at en indikator måler en tilstand, som styregruppen vurderer, er aktuelt kvalitetskritisk på et område, hvor der er et forbedringspotentiale. Det er også ønskværdigt, at indikatorer er handlingsanvisende, hvilket særligt kan være en egenskab ved procesindikatorer.

Udviklingsmål erstatter standard

Da hovedformålet for kvalitetsdatabaserne er kvalitetsudvikling, er det besluttet at erstatte det traditionelle standardbegreb med udviklingsmål, et mål som fastsættes på et højt og ambitiøst niveau. Dette svarer til en ”grøn linje” strategi, hvor ønsket er en kontinuerlig udvikling af kvaliteten i retning af målet. Denne situation adskiller sig fra en ”rød linje” strategi, hvor målene fastsættes på et lavere og mindre ambitiøst niveau, og hvor graden af opfyldelse som regel vil være meget høj.

Det fastsatte mål muliggør vurdering og dialog om kvaliteten. På prioriterede områder fastsætter databasens styregruppe udviklingsmål, som udtrykker det fagligt ønskværdige niveau, dvs. det niveau som tilstræbes gennem kvalitetsudviklingsindsatsen. Udviklingsmålet baseres på en faglig, klinisk konsensus. Kendte barrierer for opfyldelse af målet f.eks. ressourcer eller strukturer kan med fordel drøftes og indgå i analyse og fortolkning, men bør ikke være styrende i fastsættelsen af udviklingsmålet. Udviklingsmål bør være ambitiøse og realistiske, og det er styregruppens opgave at balancere dette.

Der kan efter skæringsdatoen for indberetning til de forrige årsrapporter være blevet indberettet ekstra operationer (de operationer som manglede at blive indberettet tidligere) til DSR tilhørende tidligere perioder, eller til LPR – disse operationer er medregnet i denne årsrapport. Derfor kan resultater fra nuværende rapport ikke direkte sammenlignes med resultaterne fra de tidligere rapporter.

Vedrørende anvendelse af # i årsrapportens tabeller:

For at følge de almindelige regler knyttet til offentliggørelse af personhenførbare helbredsoplysninger er det besluttet ikke at offentliggøre resultater med 1 eller 2 patientforløb. Resultater med 1 eller 2 patientforløb i tæller eller nævner er derfor erstattet med # i årsrapportens tabeller

Indikatorresultater

Præoperativ CT/MR scanning

Resultater

Andelen af skulderalloplastikpatienter, der CT eller MR skannes præoperativt har generelt haft en stigende tendens for alle de tre diagnosegrupper siden 2016.

  • For artrosepatienter ligger 4 ud af fem regioner over udviklingsmålet på 90 % (Figur 59.1) og på landsplan blev 87, 6 % skannet i 2025 (Tabel 59.2).
  • For rotator cuff artropati patienter ses et fald for Region Midtjylland til under udviklingsmålet siden 2023, ligesom Region Sjælland ligger under målet (Figur 60.1). På landsplanblev 85,2 % skannet i 2025 (Tabel 60.2).
  • For fraktur patienter er det kun Region Hovedstaden, der opfylder udviklingsmålet, og landsgennemsnittet ligget omkring 80 % (Figur 61.1). På landsplanblev 80,1 % skannet i 2025 (Tabel 61.2).

Generelt er det enkelte afdelinger, der ligger lavt som driver variationen mellem regionerne.

Diskussion og implikationer

Overordnet ses en positiv udvikling i brugen af præoperative CT/MR, især ved artrose og cuff artropati. Langt de fleste afdelinger opfylder målet eller har en udvikling i den rigtige retning.

Ved frakturpatienter er kun få afdelinger i mål, så forbedringspotentialet er højst her. Vi ser med bekymring på, at få afdelinger ikke deltager ikke i udviklingen.

Styregruppen finder stigende evidens på område, et godt eksempel ses her:

doi: 10.1016/j.jor.2024.05.007. eCollection 2025 Jan.

Use of computed tomography for shoulder arthroplasty: A systematic review

Results: Enhanced imaging techniques, particularly CT scans and MRIs, have been shown to significantly improve outcomes in shoulder arthroplasty. While plain radiographs remain standard, CT scans provide superior bony detail, crucial for evaluating glenoid wear and determining augmentation needs. Preoperative CT imaging has been demonstrated to enhance implant placement accuracy. Moreover, intraoperative technologies based on CT imaging, such as patient-specific instrumentation and navigation systems, contribute to better surgical results.

Conclusion: The benefits of CT imaging in shoulder arthroplasty significantly outweigh the associated costs. Current literature strongly supports the adoption of CT imaging in these procedures, particularly when used alongside modern operative technologies.

Indikator 1a: Præoperativ CT/MR scanning for primære operationer, artrosepatienter

Tredimensionel billeddiagnostik præoperativt anses som golden standard for at stille den korrekte indikation og for at kunne planlægge optimalt valg af alloplastik

Indikator 1b: Præoperativ CT/MR scanning for primære operationer, patienter med rotator cuff artropati
Indikator 1c: Præoperativ CT/MR scanning for primære operationer, patienter med frisk fraktur

Sammedagskirurgi

Resultater

Andelen af skulderalloplastikpatienter, der udskrives samme dag som operation ser generelt ud til at være stigende for alle de tre diagnosegrupper, dog ses stor variation mellem regioner.

  • For artrosepatienter ses regional variation fra ganske få patienter til 35 % der udskrives samme dag (Figur 62.1 og Tabel 62.2). På landsplanblev 23,9 % udskrevet samme dag som operation i 2025.
  • For rotator cuff artropati patienter ses ligeledes stor regional variation (Figur 63.1 og Tabel 63.2). På landsplan ligger andelen dog lavere på 16,7 % der udskrives samme dag som operation.
  • For fraktur patienter er sammedagskirurgi ikke så relevant, og det er også ganske få patienter, der er gået hjem samme dag som operation (Figur 64.1 og Tabel 64.2).

OBS! Tallene for privathospitalerne er sandsynligvis behæftet med fejl, da tidsstempler på ind- og udskrivelse ser ud til at være dannet automatisk.

Diskussion og implikationer

Der ses en stigende tendens til at skulderalloplastikpatienter udskrives samme dag, dog ses der stor variation mellem regionerne.

Der kan stilles spørgsmålstegn ved om udskrivelse på operationsdagen er kvalitet for patienterne, men der vil være et samfundsøkonomisk aspekt. Det kan overvejes at artrose og rotator cuff. artropati patienter udskrives på operationsdagen.

Ved fraktur anbefales det ikke at patienterne udskrives på operationsdagen.

Undtagelser kan være patienter med f.eks. demens, psykiske sygdom, hvor det skønnes hensigtsmæssigt for patienten.  Parametre som smertebehandling, antibiotika, komorbiditet, har betydning for patienternes oplevelse af at blive udskrevet på operationsdagen.

På privathospitalerne opereres en selekteret population, hvilket kan forklare hvorfor andelen her er højere end offentlige afdelinger.

Indikator 2a: Andel af primære skulderalloplastikoperationer med grundlidelse artrose, der udskrives samme dag som operation
Indikator 2b: Andel af primære skulderalloplastikoperationer med grundlidelse rotator cuff artropati, der udskrives samme dag som operation
Indikator 2c: Andel af primære skulderalloplastikoperationer med grundlidelse frisk fraktur, der udskrives samme dag som operation

Genindlæggelse

Resultater

Andelen af skulderalloplastikpatienter, der genindlægges inden for 30 dage ser generelt ud til at variere over tid for alle de tre diagnosegrupper.

  • For artrosepatienter blev 4,5 % genindlagt på landsplan i 2025. Der er tale om relativt få patienter både regionalt og på afdelingsniveau (Figur 65.1 og Tabel 65.2).
  • For rotator cuff artropati patienter ses ligeledes variation over tid (Figur 66.1 og Tabel 66.2). På landsplan ligger andelen på landsplan på 5 % der er genindlagt i 2025.
  • For fraktur patienter ligger andelen på landsplan på 7,6 % der er genindlagt i 2025. Der er tale om ganske få patienter, der er genindlagt (Figur 67.1 og Tabel 67.2).
Diskussion og implikationer

Artrosepatienter (3a)

  • Andelen er lav og udviser konstant tendens sammenlignet med tidligere år.
  • Andelen er højest for privathospitaler.
  • -Privathospitaler har desuden højest andel sammedagskirurgiske patienter.)
  • Numerisk små værdier som bør gøre en kvalitativ analyse af årsagen til genindlæggelserne på enkeltpt-niveau overkommelig.

Rotator cuff artropati (3b)

  • Andelen er lav og udviser konstant til faldende tendens sammenlignet med tidligere år.
  • Andelen er højest for privathospitaler.
  • (-Privathospitaler har desuden højest andel sammedagskirurgiske patienter.)
  • Numerisk små værdier som bør gøre en kvalitativ analyse af årsagen til genindlæggelserne på enkeltpt-niveau overkommelig.

Fraktur (3c):

  • Andelen er (overraskende) lav og udviser, fraset Region Sjælland, faldende tendens sammenlignet med tidligere år.
  • Andelen er højest for Region Sjælland, som er outlier på baggrund af meget få patienter. Disse få tilfælde bør analyseres.

Det anbefales, at afdelinger laver audit på de genindlagte patienter.

Indikator 3a: Andel af alle primære skulder alloplastik operationer med grundlidelse artrose, der genindlægges indenfor 30 dage
Indikator 3b: Andel af alle primære skulderalloplastik operationer med grundlidelse rotator cuff artropati, der genindlægges indenfor 30 dage
Indikator 3c: Andel af alle primære skulderalloplastik operationer med grundlidelse frisk fraktur, der genindlægges indenfor 30 dage

Revision inden for 2 år

Resultater

Andelen af skulderalloplastikpatienter, der revideres inden for 2 år ser generelt ud til at variere over tid for alle de tre diagnosegrupper.

  • For artrosepatienter blev 2,9 % af patienter opereret i 2023 revideret på landsplan inden for 2 år. Der er tale om relativt få patienter både regionalt og på afdelingsniveau (Figur 68.1 og Tabel 68.2).
  • For rotator cuff artropati patienter ses ligeledes variation over tid (Figur 69.1 og Tabel 69.2). På landsplan blev 4 % af patienter opereret i 2023 revideret på landsplan inden for 2 år.
  • For fraktur patienter ligger andelen på landsplan på 4,3 % for patienter opereret i 2023. Der er tale om ganske få patienter, der er revideret (Figur 70.1 og Tabel 70.2).

Der er få patienter der revideres, og andelen varierer sandsynligvis til dels som udtryk for tilfældig variation.

Diskussion og implikationer

På grund af de små tal og den deraf følgende store usikkerhed af estimatet, bør man ikke lægge vægt på en mindre afvigelse fra udviklingsmålet, især på afdelings- eller regionsniveau. Har man i en afdeling en større afvigelse fra udviklingsmålet, eller afviger man over tid vedvarende fra dette, bør man dog undersøge, om der kan være årsager hertil.

Alt i alt vurderes 2-årsoverlevelsen for Danmark som helhed acceptabel for alle 3 indikatorer (4,3% for frisk fraktur, 2,9% for artrose, 4,0% for rotatorcuff artropati). Selvom tallene er små, er der beskeden variation i perioden 2021-2023. Der kan ikke identificeres trends i Figur 68.1, Figur 69.1 og Figur 70.1. Tallene på regions- og afdelingsniveau er så små, at de ikke kan fortolkes separat, men der er ikke nogle alarmerende afvigelser fra udviklingsmålet.

Det vurderes at være hensigtsmæssigt at fastholde måling af 2-års revisionsrate inden for alle 3 indikatorer, da eventuelle afvigelser for protesedesigns, afdeling etc. på den måde kan identificeres tidligere. Der er i år foreslået et udviklingsmål på under 5%. Man kan overveje at reducere udviklingsmålet til 3% fremadrettet, da det bør være lavere end 5-års revisionsraten. Det vil blive drøftet på fremtidige styregruppemøder. Under alle omstændighed skal udviklingsmålet formentlig forbeholdes landsniveau pga. de små tal.

Indikator 5a: Andel af alle primære skulderalloplastik operationer med grundlidelse artrose, der er revideret indenfor 2 år.
Indikator 5b: Andel af alle primære skulderalloplastik operationer med grundlidelse rotator cuff artropati, der er revideret indenfor 2 år.
Indikator 5c: Andel af alle primære skulderalloplastik operationer med grundlidelse frisk fraktur, der er revideret indenfor 2 år.

Revision inden for 5 år

Resultater

Andelen af skulderalloplastikpatienter, der revideres inden for 5 år ser generelt ud til at variere over tid for alle de tre diagnosegrupper.

  • For artrosepatienter blev 4,8 % af patienter opereret i 2020 revideret på landsplan inden for 5 år. Der er tale om relativt få patienter både regionalt og på afdelingsniveau (Figur 71.1 og Tabel 71.2).
  • For rotator cuff artropati patienter ses ligeledes variation over tid (Figur 72.1 og Tabel 72.2). På landsplan blev 2,5 % af patienter opereret i 2020 revideret på landsplan inden for 2 år.
  • For fraktur patienter ligger andelen på landsplan på 7,9 % for patienter opereret i 2020. Der er tale om ganske få patienter, der er revideret (Figur 73.1 og Tabel 73.2).

Der er få patienter der revideres, og andelen varierer sandsynligvis til dels som udtryk for tilfældig variation.

Diskussion og implikationer

På grund af de små tal og den deraf følgende store usikkerhed af estimatet, bør man ikke lægge vægt på en mindre afvigelse fra udviklingsmålet, især på afdelings- eller regionsniveau. Har man i en afdeling en større afvigelse fra udviklingsmålet, eller afviger man over tid vedvarende fra denne, bør man dog undersøge, om der kan være årsager hertil.

Alt i alt vurderes 5-års overlevelsen af proteser indsat for primær artrose i 2020 som værende tilfredsstillende. Indikatoren er opfyldt da 4,8% af pimære protester I Danmark blev revideret inden for 5 år, hvilket er sammenligneligt med tidligere år. Niveauet har ligget på et tilfredsstillende niveau de seneste tre perioder (2018-20). De regionale forskelle skyldes sandsynligvis tilfældig variation.

Andelen af protester isat under indikationen fraktur der blev revideret indenfor 5 år var 7,9% for 2020. I 2019 og 2018 var tallene henholdsvis 4,5% og 9,8%. Således ligger indikatoren lige over udviklingsmålet på 5%. Det er velkendt at de proksimale humerus frakturer er en kompleks tilstand hvor risikoen for komplikationer der kan kræve revision er større end ved elektive indikationer. Det vurderes at man skal fastholde udviklingsmålet på 5% som burde være realistisk at opnå.

Målingaf 5-års revisionsrate er relevant og bør fastholdes, da det for alloplastikkerer relevant med en længere observationsperiode. Udviklingsmålet er realistisk i forhold til internationale tal og bør fastholdes.

Indikator 6a: Andel af alle primære skulderalloplastik operationer med grundlidelse artrose, der er revideret indenfor 5 år.
Indikator 6b: Andel af alle primære skulderalloplastik operationer med grundlidelse rotator cuff artropati, der er revideret indenfor 5 år.
Indikator 6c: Andel af alle primære skulderalloplastik operationer med grundlidelse frisk fraktur, der er revideret indenfor 5 år.

Styregruppens medlemmer

Steen Lund Jensen – styregruppeformand og repræsentant for Region Hovedstaden

Brian Elmengaard – repræsentant for Region Midtjylland

Helle Holm – repræsentant for Dansk Sygepleje Råd, Region Nordjylland

Jeppe Rasmussen – repræsentant for revisionscentre øst, Region Hovedstaden

Josefine Meyer Larsen – fysioterapeutrepræsentant, Aarhus Universitetshospital

Zaid Issa – repræsentant for Region Sjælland

Klaus Hanisch - repræsentant for Region Syddanmark

Lene Lau - patientrepræsentant for Gigtforeningen

Henrik Bonderup – repræsentant for Region Nordjylland

Theis Muncholm Thillemann- repræsentant for det faglige selskab (DSSAK) og revisionscentre vest, Aarhus Universitetshospital

Pernille Iversen - repræsentant for Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut

Faiza Ali - repræsentant for Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut

Troels Mark Christensen – repræsentant for dataansvarlig myndighed, Region Midtjylland, Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut

Regionale kommentarer

Region Hovedstaden: Region Hovedstaden har meldt tilbage, at der ingen kommentarer er til årsrapporten.

Region Sjælland: Region Sjælland har meldt tilbage, at der ingen kommentarer er til årsrapporten.

Region Syddanmark: Region Syddanmark har meldt tilbage, at der ingen kommentarer er til årsrapporten.

Region Midtjylland: Region Midtjylland har meldt tilbage, at der ingen kommentarer er til årsrapporten.

Region Nordjylland: Region Nordjylland har meldt tilbage, at der ingen kommentarer er til årsrapporten.

Om denne rapport

Dansk Skulderalloplastik Register

© Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut 2026

RKKP og Behandlingsrådet er fusioneret per 1.1.2025 i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK)

Udarbejdet af:

Rapportens analyser er udarbejdet af Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut (SundK). Rapporten er auditeret og kommenteret af styregruppen

Formand for databasen:

Steen Lund Jensen, ledende overlæge, ph.d., ORTOPÆDKIRURGIEN, Klinik Farsø, Højgårdsvej 11, 9640 Farsø. Tlf.: 9865 7225 og email: steen.lund.jensen@rn.dk

SundK kontaktperson:

Kvalitetskonsulent Troels Mark Christensen, Tlf.: +45 51230181 og e-mail: trochr@sundk.dk.

Udgiver:

Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut

Hedeager 3

8200 Aarhus N

www.sundk.dk

Indholdet kan frit citeres med tydelig kildeangivelse

Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet

Dansk Skulderalloplastik Register (DSR) er som udgangspunkt defineret ved behandlingen, idet alle skulderalloplastikker indopereret i Danmark skal registreres. Skulderalloplastik indsættes på en række forskellige indikationer, hvoraf de hyppigste er glenohumeral artrose, proksimal humerus fraktur og rotator cuff artropati. Tilsammen udgør de mere end 95 %.

Proksimal humerus fraktur er karakteriseret ved en incidens der stiger med alderen, og mest for kvinder; et mønster der ses ved osteoporoserelaterede frakturer. De fleste frakturer behandles ikke-operativt, mens de øvrige osteosynteres eller behandles med alloplastik. Proksimal humerus fraktur har tidligere været den hyppigste indikation for skulderalloplastik, men antallet af alloplastikker indsat på denne indikation er aftagende. Baggrunden er formentlig det relativt dårlige kliniske resultat og den tiltagende evidens til fordel for ikke-operativ behandling. Der foregår dog en ændring i valg af protesetype med tiltagende anvendelse af reverse alloplastik frem for den traditionelle hemialloplastik, som ser ud til at forbedre det kliniske resultatet.

Styregruppen arbejder på at belyse behandlingsforløbet for alle med proksimal humerusfraktur, såvel operativt som ikke-operativt behandlede, hvorfor vi har suppleret vores register med incidens målinger af fraktur og de enkelte behandlinger.

Glenohumeral artrose er blevet den hyppigste indikation for alloplastik. Det er samtidig den lidelse, hvor man kan forvente det bedste kliniske resultat. Incidensen af artrose kendes ikke, idet de fleste tilfælde først erkendes, når forandringerne er så udtalte, at patienten vurderes af ortopædkirurg med henblik på alloplastik. Der findes aktuelt ikke andre gode operationstilbud end alloplastik. Glenohumeral artrose er ofte sameksisterende med artrose i andre store led, men hyppigheden af skulderalloplastik er kun omkring en tiendedel af incidensen for knæ- og hofteled. Valget af protesetype afhænger af en række faktorer, herunder patientens alder og fysiske aktivitet, status af rotator cuff senerne og knoglekvaliteten, primært i cavitas glenoidalis. Valget står overordnet set mellem hemialloplastik, anatomisk totalalloplastik eller revers totalalloplastik. Løsning af cavitas komponenten ved totalalloplastik kan være et problem, særligt hos yngre, aktive patienter, men det kliniske resultat ved totalalloplastik er hemialloplastik overlegent. Der ses en stigende anvendelse af revers totalalloplastik, formentlig med et ønske om at forebygge senere rotator cuff relaterede problemer.

Rotator cuff artropati er karakteriseret ved udbredt rotator cuff ruptur og ofte samtidig degenerativ/inflammatorisk leddestruktion. Tilstanden er præget af smerter og som følge af den manglende rotator cuff funktion også nedsat skulderfunktion. Ofte er tilstanden slutstadiet af en fremadskridende proces med tiltagende degenerativ ruptur af rotator cuff senerene, hvorfor lidelsen især ses hos ældre. Typisk vælges revers (”omvendt”) totalalloplastik hos denne patientgruppe, såfremt knoglekvaliteten tillader det. Det omvendte design genskaber ledstabilitet og bedrer dermed i et vist omfang bevægeligheden.

I registret måles behandlingskvaliteten dels i form af et patientrapporteret resultat, PRO (Patient Reported Outcome), dels i form af proteseoverlevelse. Med PRO får man et mål for behandlingsresultatet i form af patientoplevet tilfredshed. I DSR anvendes WOOS (Western Ontario Osteoarthritis of the Shoulder), som er en valideret score designet specifikt til at evaluere resultatet efter skulderalloplastik for artrose. Derudover anvendes SSV score (Subjective Shoulder Value), hvor patienten angiver, hvorledes den opererede skulder fungerer i procent sammenlignet med den raske skulder. Måling af proteseoverlevelse kan afsløre dårligt fungerende komponenter/teknikker, men kan ikke stå alene, da et dårligt klinisk resultat ikke nødvendigvis fører til revision. Et eksempel herpå er hemialloplastik ved fraktur, hvor overlevelsen er god, men det kliniske resultat relativt dårligt. PROM udsendes som et papirbaseret spørgeskema til patienten 1 år efter operationen. Styregruppen har længe ønsket en elektronisk registrering og i den forbindelse også præoperativ WOOS score, således man får et mål for såvel indikationsniveau som forbedring, og ikke kun det absolutte resultat efter 1 år. WOOS måling er sat i bero pr. 1.1.2023, idet der arbejdes med et nyt elektronisk indsmlingssystem.

Knoglen i cavitas glenoidalis kan være påvirket af grundsygdommen i sådan en grad, at risikoen for revision øges. Styregruppen anbefaler derfor at der altid udføres CT- eller MR-scanning, når man overvejer en cavitaskomponenten, således forholdende omkring cavitas er klarlagt præoperativt.

Ud over måling af PRO og 5-års overlevelse, der indgår som indikatorer, foretages en række vigtige supplerende analyser med henblik at identificere årsager til gode eller dårlige resultater. Styregruppen opmuntrer og støtter endvidere forskning i registrets data, som kan identificere problemstillinger, der ikke kommer frem i årsrapporten.

Datagrundlag

Data til årsrapporten er hovedsageligt hentet fra den direkte indberetning i Klinisk Indberetningsplatform (KIP). Data herfra er trukket i marts 2026 (operationer 2004-2026). Data suppleres med data fra Landspatientregisteret (LPR), til at udregne dækningsgrad samt data til comorbiditetsanalyse. LPR data er trukket i marts 2026 (Udtræk fra Sundhedsdatastyrelsen med hospitalshistorie 1977-2026 for patienter med KNBB, KNBC, KNBU1, KNBU0). Fra CPR registeret hentes vitalstatus - også fra marts 2026. Patienter uden vital status og dermed ikke mulighed for follow-up er ikke medtaget i overlevelsesanalyserne

For nærmere beskrivelser af komplethed og validitet af nøglevariabel henvises til;

Rasmussen JV, El-Galaly A, Thillemann TM, Jensen SL. High Completeness and Accurate Reporting of Key Variables Make Data from the Danish Shoulder Arthroplasty Registry a Valuable Source of Information. Clinical Epidemiology 2021:13 141-148

Statistiske analyser og kommentarer hertil

Kvalitetsindikatorer er beregnet som proportioner med angivelse af 95 % sikkerhedsintervaller for at få et

indtryk af den statistiske sikkerhed (præcision). Antal af patienter opereret på en afdeling eller i et kalenderår kan betragtes som stikprøve i tiden, og derfor er det relevant at beregne sikkerhedsintervaller og bruge dem som mål for statistisk usikkerhed af viste proportioner. Sikkerhedsintervaller beregnes også for estimater for hele Danmark, idet danske patienter (selv om alle måske er med i databasen) alligevel er en stikprøve af alle skulderopererede patienter i hele verden. Derfor, hvis vi skal kunne sammenligne danske tal med de internationale tal og over tiden, har vi brug for sikkerhedsintervaller.

Nævner og tæller for hver indikator er angivet ved rapportering af de enkelte indikatorer og i afsnittet ”Beregningsgrundlag for indikatorer”.

På grund af persondatalovens regler og de almindelige regler om tavshedspligt er det besluttet, at alle resultater med persondata vedrørende patientforløb med 1 eller 2 patienter ikke offentliggøres. Resultater med 1 eller 2 patientforløb i tæller eller nævner er derfor erstattet med # i rapportens tabeller.

Ved vurdering af rapportens resultater er det vigtigt at tage hensyn til grundlaget for tallene (f.eks. forskelle i patient sammensætning mellem afdelingerne eller forskelle mellem grupperne, der bliver sammenlignet). I de enkelte analyser i kapitelet om Kliniske outcome score, er der beregnet relativ risiko estimater (RR) ved brug af en tilpasset udgave af Poisson regressionsanalyse, der muliggør beregninger af RR for binære udfald. Her er der taget højde for alder, køn og comorbiditet forskelle mellem de grupper, der bliver sammenlignet, f.eks. mellem patienter, som har fået total alloplastik versus hemialloplastik. RR på f.eks. 1,68 (1,14-2,46) for hemialloplastik viser, at patienter som har fået hemialloplastik har 68 % højere risiko for at blive revideret sammenlignet med patienter, som har fået total alloplastik.

For proteseoverlevelse er udgangspunktet en overlevelse på 100 % ved starten af follow-up perioden, dvs. umiddelbart efter operationen. Patienten med primær skulderoperation følges til første revision. Den grafiske fremstilling er anvendt i analyser, hvor patientmaterialet enten er præsenteret samlet eller er opdelt i et mindre antal kategorier. De optegnede Kaplan-Meier kurver angiver tiden i år ud af X-aksen og andelen af overlevende proteser op af Y-aksen. De tilhørende tabeller er baseret på Cox regressionsanalyse.

Ved fortolkning af årsrapportens resultater skal man generelt være opmærksom på små tal og lave svarprocenter, som kan give statistisk usikkerhed og selektionsbias. Sammenligning over tid, mellem regioner og især mellem behandlingssteder skal derfor foretages med forsigtighed.

Resultater

På landsplan er dækningsgraden af registrering af skulderalloplastikker (primæroperationer og revisioner) 96,8 % i 2025 (Tabel 74.1). Det vil sige, at 96,8 % af operationer registreret i enten DSR eller LPR genfindes i DSR. For primæroperationer er dækningsgraden
96,9% i 2025 (Tabel 74.2), og for revisioner er dækningsgraden 96,4% i 2026 (Tabel 74.3). Der er regional variation i indberetningen til DSR, hvor Region Nordjylland har indberettet 99,3 % hvorimod Region Hovedstaden har indberettet 95,9%.

Diskussion og implikationer

En høj komplethed i registreret er ifølge sagens natur nødvendig for at sikre valide data, og det er da også lovpligtigt at indberette alle alloplastikker, der udføres i Danmark.

Det konstateres derfor at dækningsgraden for såvel primære alloplastikker som revisioner forsat ligger godt over 90% på landsplan.

Vi anbefaler fortsat at afdelingerne løbende holder fokus på mangellisterne, for derigennem at sikre registreringen er så komplet som muligt. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at manglende komplethed kan skyldes såvel manglende indberetning til registret som forkert kodning i LPR.

Forskning

Databasen som forskningsressource

Dansk skulderalloplastik register er en central forskningsressource, som i 2025 har dannet grundlag for flere videnskabelige publikationer. Publikationerne har været med fokus på patient- og behandlingsrelaterede faktorer, der kan havde betydning for resultatet efter en skulderalloplastik. Studierne har blandt andet undersøgt betydningen af BMI, alder, kirurgisk indikation, komponent migration samt socioøkonomiske faktorer for mortalitet, alvorlige komplikationer, revisionsrisiko og patient rapporterede outcomes. To af studierne har desuden været lavet i samarbejde med England. De 6 publicerede artikler med data fra Dansk Skulderalloplastik Register er beskrevet kort nedenfor.

Valsamis EM et al (1) undersøgte i et samarbejde mellem det engelske og danske skulderalloplastik register, associationen mellem BMI og patient rapporterede outcomes. Studiet fandt at stigende BMI var associeret med lavere mortalitet indenfor 365 dage efter primær skulderalloplastik (HR = 0.40). Undervægtige patienter var i risiko for højere mortalitet, alvorlige komplikationer og revision efter skulderalloplastik.

Ceccotti AA et al (2) undersøgte associationen mellem migration af en hybrid glenoidkomponent anvendt ved anatomisk skulderalloplastik og efterfølgende revision. Studiet fandt to revisioner, som begge blev udført på grund af infektion. Begge revisioner havde en større migration, samt et afvigende migrationsmønster sammenlignet med ikke-reviderede komponenter. Dette kan indikere, at tidlig migration er en mulig risikofaktor for senere revision, men længere opfølgning er nødvendig.

Queitsch CJ et al (3) undersøgte revision og patient rapportede outcomes for patienter over 75 år sammenlignet med patienter mellem 55-74 år. De inkluderede patienter med fremskreden glenohumeral artrose opereret med anatomisk skulderalloplastik. Studiet fandt lave kortsigtede revisionsrater og gode patient rapportede outcomes for både ældre og midaldrende patienter, de fandt ingen klinisk relevant eller statistisk signifikant forskel.

Valsamis EM et al (4) sammenlignede revisionsrater, reoperationsrater og alvorlige komplikationer efter skulderalloplastik i England og Danmark. Studiet fandt, at patienterne i Danmark var yngre, havde færre komorbiditeter og havde en lavere risiko for alvorlige komplikationer efter 90 dage. Der var en lavere risiko for revision i Danmark efter anatomisk skulderalloplastik og hemialloplastik. Patienter behandlet for akut skulder traume (proximal humerus fraktur) havde højere risiko for revision i Danmark.

Larsen JM et al (5) sammenlignede incidensen af alvorlige komplikationer, genindlæggelse og mortalitet ved 30 og 90 dage efter skulderalloplastik med en matched kohorte. Der var øget risiko for alvorlige komplikationer på tværs af alle kirurgiske indikationer sammenlignet med den matchede kohorte. Patienter opereret på indikationen andet og fraktur havde den højeste genindlæggelses rate. Patienter opereret pba. fraktur havde den højeste mortalitetsrate sammenlignet med den matchede kohorte.

Jensen ML et al (6) undersøgte associationen mellem socioøkonomiske faktorer og WOOS 1 år for patienter opereret pga. artrose eller rotator cuff artropati. Patienter der var arbejdsløse og havde et lavt uddannelsesniveau havde en lavere WOOS score 1 år efter operation. De fandt ingen association mellem WOOS-scoren og hhv. indkomst og civilstand.

Ud over nedenstående videnskabelige publikationer er der publiceret en evidensrapport for Dansk Skulderalloplastik Register, der kan tilgås her: Microsoft Word - DSR evidensrapport version 5.0 final_Ny indikatortabel

Der er endvidere 3 peer-review publikationer, som ikke benytter data fra Dansk Skulderalloplastik Register, men som er relevante for fortolkningen af WOOS i årsrapporten og i de videnskabelige publikationer:

Rasmussen jv, Jakobsen J, Olsen BS, Brorson S. Translation and validation of the Western Ontario Osteoarthritis of the Shoulder (WOOS) index - the Danish version. Patient Relat Outcome Meas. 2013 Sep 18;4:49-54. doi: 10.2147/PROM.S50976. eCollection 2013.

Nyring MRK, Olsen BS, Amundsen A, Rasmussen JV. Minimal Clinically Important Differences (MCID) for the Western Ontario Osteoarthritis of the Shoulder Index (WOOS) and the Oxford Shoulder Score (OSS). Patient Relat Outcome Meas. 2021 Sep 22;12:299-306. doi: 10.2147/PROM.S316920. eCollection 2021.

Larsen, J.B., Thillemann, T.M., Launonen, A.P. et al. Minimal important change of the Western Ontario Osteoarthritis of the Shoulder (WOOS) index in patients with glenohumeral osteoarthritis and rotator cuff tear arthropathy. Arch Orthop Trauma Surg 145, 162 (2025). https://doi.org/10.1007/s00402-025-05778-z

Supplerende opgørelser