Næsten 400.000 danskere har diabetes og lever dermed med risikoen for at udvikle alvorlige sygdomme som hjertekarsygdomme og nedsat nyrefunktion, som kan føre til tidlig død – men der er håb. Langt flere diabetespatienter med hjerte- og nyresygdom får nye organbeskyttende lægemidler.

Det viser en ny rapport fra Dansk Diabetes Database under Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.

Organbeskyttende lægemidler som SGLT2-hæmmere og GLP-1-receptoragonister har i studier vist at kunne reducere dødelighed for patienter med hjerteproblemer og anbefales derfor af nationale behandlingsvejledninger til patienter med diabetes og samtidig hjerte- eller nyresygdom.

- Faktisk er flere kliniske studier blevet stoppet tidligere end planlagt, fordi fordelene har været så tydelige. Hvis effekten i den virkelige verden ligner den, vi har set i kliniske studier, bør vi inden for få år se færre alvorlige komplikationer blandt mennesker med diabetes, siger formand for Dansk Diabetes Database, professor Peter Rossing fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

Flere modtager organbeskyttende behandling

Rapporten viser, at andelen af patienter med type 2-diabetes og kendt hjertesygdom, der behandles med de organbeskyttende lægemidler GLP-1-receptoragonister og SGLT2-hæmmere, er steget fra 52 procent i 2023 til 59 procent i 2025.

Blandt type 2-diabetes-patienter med nyresygdom er andelen steget fra 64 procent til 74 procent i samme periode.

- Studier viser, at hos patienter med hjerte- eller nyresygdom kan disse lægemidler reducere risikoen for hjerte-kar-hændelser med 15-30 procent. Dødeligheden kan reduceres betydeligt, og effekten kan muligvis blive endnu større ved kombinationsbehandling, siger Peter Rossing:

- Hvis vi får givet behandlingerne til de patienter, der har størst behov, er min forventning, at risikoen ved at have diabetes bliver væsentligt reduceret. På sigt skulle det gerne være sådan, at du ikke får flere blodpropper i hjertet, bare fordi du har diabetes.

Forskningen udvikler sig hurtigt. Peter Rossing peger på, at forskning viser, at det aktive stof finerenon kan beskytte nyrer og hjerte hos personer med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom:

– Det indgår endnu ikke i det, vi måler. På sigt kunne det være relevant også at følge anvendelsen af finerenon. Data viser, at finerenon anvendes langt sjældnere end lægemidlerne SGLT2-hæmmere og GLP-1-receptoragonister. Det peger på et potentiale for at forbedre behandlingen af de patienter, der har størst risiko, uddyber Peter Rossing.

Yderligere fremgang bliver svær

Dansk Diabetes Database under Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut følger kvaliteten i diabetesbehandlingen i Danmark, og når man sammenligner med andre lande, ser kvaliteten god ud:

- Ser man på lande med registre, der ligner vores – fx Sverige og Skotland – ligger vi mindst lige så godt eller bedre på blandt andet blodsukkerkontrol, altså HbA1c. Vi har stadig områder, hvor vi gerne vil blive bedre, men samlet set er tallene ganske pæne.

Rapporten viser, at syv ud af ti danskere med type 2-diabetes i 2025 havde et langtidsblodsukker inden for det anbefalede niveau. Samtidig viser tallene, at der fortsat er en gruppe patienter, som er svære at nå. Andelen med et markant forhøjet langtidsblodsukker på 70 mmol/mol eller derover har ligget omkring syv procent gennem flere år uden nævneværdige forbedringer.

- Vi har i mange år arbejdet med at forbedre blodsukker og blodtryk, og vi er kommet langt. Det kan være svært at opnå yderligere store gevinster på de områder uden at implementere ny teknologi som insulinpumper og glukosesensorer, men her spiller økonomi og adgang en stor rolle, siger Peter Rossing og fremhæver børneområdet, hvor bred adgang til sensorstyrede insulinpumper har været med til at løfte behandlingen markant.

- For det første bør vi diskutere, om adgangen til diabetesteknologi kan blive mere ensartet og udbredt. Det er i høj grad et politisk spørgsmål, fordi det koster penge. Som database kan vi blot konstatere, at patienter med adgang til teknologien generelt ser ud til at klare sig bedre, pointerer Peter Rossing.

I finansloven for tre år siden blev der sat penge af til et forsøg med sensorbaserede glukosemålere målrettet type 2-diabetikere, men forsøget er endnu ikke kommet i gang.