I 2025 blev 9.784 danskere akut indlagt, fordi deres KOL blev forværret. Data fra årsrapporten fra Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) viser, at risikoen for at dø efter en indlæggelse er høj for patienter med KOL.

30 procent af patienterne er døde et år efter deres første KOL-relaterede indlæggelse. 16 procent af patienterne er døde 30 dage efter indlæggelse, fremgår det af rapporten.

Samtidig fremhæver rapporten, at 27 procent af de ambulante patienter med KOL ryger, mens kun 35 procent er normalvægtige.

For Svend Kier, praktiserende læge i Randers, understreger tallene behovet for en tidligere og mere målrettet indsats, hvis dødeligheden skal bringes ned.

- Når vi ved, at 16 procent dør kort tid efter en indlæggelse, bør vi først og fremmest forsøge at forebygge, at de bliver indlagt, siger Svend Kier.

Praktiserende læge Svend Kier og overlæge Anders Løkke fra Vejle Sygehus udgør sammen formandskabet for Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i SundK, og de peger på behovet for målrettede tilbud om rygestop og rehabilitering.  

- Vi ved, det virker at få folk til at stoppe med at ryge. Vi ved, det hjælper at sende dem til træning. Vi ved, at en målrettet indsats kan forbedre både livskvalitet og overlevelse, men de tilbud har vi som samfund ikke givet penge til, siger overlæge Anders Løkke.

Individuelle tilbud om rehabilitering

Både Svend Kier og Anders Løkke anerkender, at det er et komplekst problem at få de mest sårbare patienter til at smide smøgerne og springe op på kondicyklen, men de er enige om, at det er nødvendigt, hvis dødeligheden skal ned.

- For mange patienter er rygning tæt forbundet med ensomhed, angst, stress eller andre sociale udfordringer. Hvis man møder mennesker i den situation med budskabet om, at de bare skal stoppe med at ryge, risikerer man at forstærke følelsen af nederlag, siger Anders Løkke og uddyber:

- Derfor handler det ikke kun om motivation. Det handler også om, hvorvidt systemet stiller de nødvendige ressourcer til rådighed for at hjælpe mennesker gennem en vanskelig forandring. Samtidig eksisterer der ofte en negativ forventning til, at det alligevel ikke vil lykkes.

Som led i kommunalreformen i 2007 blev langt de fleste rehabiliteringsopgaver flyttet fra hospitalerne til kommunerne, herunder KOL-rehabilitering.

Årsrapporten viser, at langt de fleste patienter ikke får tilbudt rehabilitering. Kun to af landets fem regioner tilbyder rehabilitering på hospitalerne, og samlet set har knap 300 patienter modtaget dette tilbud.

Mere end 70 procent af patienterne har ikke fået tilbudt rehabilitering, og kun 12 procent har gennemført et kommunalt rehabiliteringsforløb, fremgår det af en supplerende opgørelse i årsrapporten.

Et rehabiliteringsforløb omfatter blandt andet rygeafvænning, fysisk træning, patientuddannelse, ernæringsterapi og psykosocial støtte.

- Det er et problem, at vi faktisk ved meget lidt om det tilbud, som patienterne får i kommunerne. Derfor håber vi, at de nye Sundhedsråd vil interessere sig for at få dokumentation for, hvilket tilbud patienter med KOL får, hvor mange, der henvises og af hvem, hvor mange deltager og gennemfører - og hvilke resultater opnår de? Den viden mangler vi, forklarer Svend Kier.

Specialiseret hjælp efter indlæggelse

Forebyggelse er én del af løsningen. Men for de knap 10.000 danskere, som indlægges på et hospital på grund af KOL, bør et specialiseret og finmasket tilbud ifølge formandskabet gribe patienterne, som med al tydelighed befinder sig i meget stor risiko.

Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom måler ikke, hvor mange patienter med KOL, der indlægges på specialiserede lungeafdelinger, men ifølge Anders Løkke og Svend Kier indlægges mange patienter på en akutafdeling eller en bred medicinsk afdeling.

- Mange patienter kommer aldrig på en lungemedicinsk afdeling og tilses ikke af en lungemedicinsk læge, men bliver vurderet i akutmodtagelsen og sendt hjem igen. Først når sygdommen for alvor forværres, kommer de i kontakt med specialiseret behandling – og det er alt for sent, siger Anders Løkke.

Formandskabet efterlyser et meget bedre samarbejde mellem praktiserende læger, kommuner og hospitaler, så de forskellige sektorer arbejder sammen om at støtte de sårbare patienter og følge op, når patienterne bevæger sig mellem sektorerne.

- Et konkret forslag er, at alle patienter, der har været akut indlagt med KOL, automatisk bliver set i almen praksis senest 14 dage efter udskrivelsen. Det bør være en fast procedure, fordi vi ved, at det er en særligt sårbar gruppe, understreger Svend Kier.

Med en kommende KOL-pakke og nye sundhedsråd på vej ser både Anders Løkke og Svend Kier en mulighed for at løfte indsatsen.

- Et af de steder, hvor sundhedsvæsenet virkelig har svigtet, er, at vi i praksis er med til at understøtte ulighed i sundhed i stedet for at mindske den. Alle siger, at de ønsker mere lighed i sundhed, men i praksis gør vi ofte det modsatte. Vi håber, at de nye kronikerpakker og sundhedsrådene er de første skridt på en ny vej, som vil ændre det billede, siger Anders Løkke.